Danmarks største messe for frøavl er tilbage!

del

Østdansk Landboforening tilbyder igen den seriøse frøavler og
professionelle landmand at komme til Store Frødag den 19. juni 2019. 

Adressen er:
Thinghøj – Tornebjergvej 34, 4660 St. Heddinge.
Fra klokken 08.00 – 17.00

Hvad er Store Frødag?
Store Frødag er en faglig begivenhed for professionelle frø- og planteavlere og andre interesserede landmænd. Begivenheden blev med stor succes afholdt første gang i 2014, hvor omkring 800 besøgende blev gjort klogere på frøavl. 

Hvorfor en ny Store Frødag?
Stor efterspørgsel. Kort sagt. Fem år senere er målet endnu en gang at skabe en berigende temadag, hvor både de garvede og de spirende frøavlere kan hente viden, sparring og inspiration. 

Hvad indeholder programmet?
Denne gang fokuserer vi især på etablering, afpudsning og udlæg. Demonstrationer og markforsøg er udlagt på syv sessioner. 

Hvor kan jeg få mere at vide?
Følge os på vores hjemmeside www.ostdansk.dk eller facebook. Gå ind på hjemmesiden og tryk på ikonet Store Frødag 2019. Her vil program og indhold løbende blive opdateret. Du kan se videoer samt læse interviews og pressemeddelelser. Vi er også på Facebook under Østdansk Landboforening.

Er du stadigvæk nysgerrig, kan du kontakte udstillingsansvarlig Niels Okking på 5121 5620 eller skrive en e-mail på nok@ostdansk.dk. Du kan også kontakte planteavlschef John Voss på
5679 1920 eller e-mail jv@ostdansk.dk

Hvem er jeres målgruppe?
Arrangementet henvender sig først og fremmest til frøavlere, landmænd, driftsledere, konsulenter og alle andre, der har en interesse for eller beskæftiger sig med frø.

Hvordan og hvornår kan jeg tilmelde mig, og hvad koster det?
Arrangementet er ikke gratis, men du kan købe billet gennem vores hjemmeside
ostdansk.dk/storefrodag. Klik på ikonet Store Frødag 2019, og følg anvisningerne til Ticketmaster. Pris på billet er 325 kr. hvis du køber gennem hjemmesiden. Med billetten følger en hel dag med spændende indlæg og markforsøg, kaffe, kage og ristede pølser ad libitum. På hjemmesiden kan du også se priser på og bestille stadepladser. 

Sessioner på Store Frødag 2019
Vælg mellem 8 sessioner, og sammensæt et program, som passer præcist til dig.
1. Gødning og vækstregulering i spinat.
2. Afpudsning i rødsvingel med rotorklipper, slagleklipper, skiveslåmaskine og får.
3. Gødning og vækstregulering i strandsvingel.
4. Økologi. Udlæg af hvidkløver i vårkorn.
5. Etablering af engrapsgræs med forskellige såmaskiner / metoder.
6. Fokus på radrensning kombineret med båndsprøjtning.
7. Ekskursion til DLF’s forsøgsstation på Stevns.
8. Vildt- og bivenlige tiltag. 

Se vedhæftede kort for nærmere placering. Ret til mindre ændringer forbeholdes. 

Kommer du?
Med venlig hilsen – Østdansk Landboforening