Bogføringsloven er vejen til øget digitalisering
– Østdansk Landboforening er klar til den nye digitale omstilling, siger direktør Kim Kuhlmann og henviser til lovforslaget omkring bogføringsloven, man forventer bliver vedtaget og træder i kraft den 1. juli 2022.
For rigtig mange virksomheder, undtagen de helt små, betyder lovforslaget flere væsentlige ændringer fra første januar 2023. Blandt andet vil der blive indført krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet med behørig sikkerhedskopi.
– Ringbind og stakkevis af bilag og pairer bliver på længere sigt en saga blot, understreger Kim Kuhlmann.
Med lovforslaget har alle et år til at omstille bogholderiet til den digitale verden. Lovforslaget vil også betyde ændringer i årsregnskabsloven.
Har du spørgsmål til bogføringsloven, er du altid velkommen til at ringe.