Bliv økonomi og revisortrainee

del

Søger du nye udfordringer? Så er det her måske noget for dig?

Ønsker du at kickstarte din karriere med et spændende og udfordrende job, hvor du skal betjene vores kunder som økonomi- og revisorassistent? Så er du vores nye trainee. Start 1. oktober 2019 eller efter aftale. Østdansk Landboforening er en rådgivningsvirksomhed, hvor du får udviklingsmuligheder inden for økonomi, regnskab og rådgivning. Du bliver en del af en spændende branche og en arbejdsplads med mange udfordringer.

Du får
Vi sikrer, at du lærer revisionsfaget fra bunden. Som nyansat i Østdansk Landboforening prøver du kræfter med hverdagens opgaver i en rådgivnings- og servicevirksomhed i landbrugs- og fødevarebranchen og andre erhverv. Har du lyst til at udvikle dig, så får du også helt naturligt frie rammer til at præge din hverdag med dine ideer og input. Vi forventer, at du fortsat vil uddanne dig og f.eks. læse Akademiuddannelse i finansiel rådgivning eller HD ved siden af dit job, så du hele tiden bygger videre på dine kompetencer.

Trainee-forløb
Du får et introduktionsforløb og bliver, efter en periode, en del af et trainee-forløb for nyansatte i økonomirådgivningen i et landsdækkende branchefællesskab mellem flere rådgivningsvirksomheder. Du får grundlæggende viden om landbrugsspecifikke emner som skat, årsrapport, moms og afgifter koblet tæt til dit daglige arbejde. Dette giver dig indsigt i arbejdsopgaverne og et netværk blandt andre nyansatte i branchen.

Dine opgaver
Som trainee skal du beskæftige dig med mange forskellige opgaver:

  • Bogføring, momsopgørelse og controlleropgaver
  • Administrationsservice til kunderne
  • Digitalisering af regnskabsproduktionen fra virksomhed til økonomisystem
  • Opgørelse og udarbejdelse af skatteregnskaber og årsrapporter
  • Kundekontakt

Din profil
Du er finansøkonom, finansbachelor eller du har en HA-uddannelse eller anden relevant uddannelse bag dig. Du kan lide at analysere, er vild med tal, har en økonomisk grunduddannelse og synes, at digitale arbejdsprocesser er spændende. Som person er du tillidsvækkende og i besiddelse af et godt personligt drive og kan lide at tage fat. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i pressede situationer med mange arbejdsopgaver og forskellige kunder.

Om os
Østdansk Landboforening rådgiver og servicerer små og mellemstore virksomheder og landbrug i alle størrelser inden for fagområderne økonomi, regnskab, skat, jura, forretningsudvikling, ejendomshandel og planteavl. Vi er 47 medarbejdere med kontor i Rønnede. Arbejdsmiljøet er professionelt og præget af engagerede kolleger. Du kan læse om os på www.ostdansk.dk.

Vil du vide mere?
Lyder jobbet som noget for dig? Eller vil du bare gerne vide lidt mere? Kontakt chefkonsulent Søren Olsen på tlf. 5679 1915 eller 5123 1699.

Send din ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til os senest 2. juni 2019 på pmj@ostdansk.dk mærket ”Økonomitrainee”.