Bliv frivillig på Roskilde Dyrskue

del

Kom og vær frivillig på Roskilde Dyrskue 2019 når der fejres 50 års jubilæum på Dyrskuepladsen i Roskilde den 31. maj – 2. juni

Hvad brænder du for at fortælle?? 😊

Vi søger frivillige formidlere til at fortælle om det danske landbrug. Måske er du landmand eller måske har du bare fået dyrskuet/landbruget ind med modermælken. Uanset hvor lidt/meget du ved, ved du helt sikkert meget mere end mange af de gæster, som besøger dyrskuet hvert år. Få dyrskuebilletten ved at tage en tjans som formidler på årets dyrskue. Se årets opgaver for frivillige nedenfor.

Grisestien:

Vi har 2 søer med pattegrise + 1 orne i Grisestalden på dyrskuet. I år får gæsterne mulighed for at røre en gris. Der opsættes håndvask i områdetog der vil være stakit mellem grise og gæster. I bestemmer, hvornår grisene har brug for ro fra publikumshænder (det er helt ok, hvis det i perioder ikke er muligt at røre ved grisene). Vi skal bruge flere landmænd/dyrskue-kendere som formidlere i tidsrummene:
Fredag kl. 8.30-11, kl. kl. 11-13, kl. 13-16 eller kl. 16-19
lørdag kl. 9-12, kl. 12-15, kl. 15-17 eller kl. 17-19
søndag kl. 9-12, kl. 12-15 eller kl. 15-18

Rundvisninger:

Rundvisninger for max 12 personer. Rundvisningen skal være en intim oplevelse med jer, hvor den ægte landbrugs/dyrskue-formidling finder sted. Du skal bare være dig selv, fortælle og vise rundt – det er her land og by mødes😊 Vi har flere rundvisninger på følgende tidspunkter:
Fredag, lørdag og søndag
Kl. 11-12 og kl.14-15

Kend din Traktor:

Dette er nyt koncept og befinder sig på Maskingårdspladsen. Her kan I snakke maskiner og landbrug i forbindelse med 3 traktorer ( 2 mindre og en større med moderne udstyr), som er sat frem til, at der må kravles og rodes med dem. Tag børn og voksne med op i traktoren, drej nøglen og del fornemmelsen af at sidde i en traktor med tændt motor (traktoren må selvfølgelig ikke køre). Oplevelsen vil helt sikkert glæde rigtig mange, som måske aldrig har siddet i en traktor før. Her kan dialog om maskiner og landbrug opstå over motorstøj og en maskin-quiz.. Vi skal bruge flere landmænd/dyrskue-kendere som formidlere i tidsrummene:
Fredag, lørdag eller søndag
kl. 9-12, kl. 12-15 og kl. 15-18

Som frivillig på Roskilde Dyrskue kan DU virkelig være med til at give
forbrugere/dyrskuegæster en god oplevelse af, hvad det moderne danske landbrug står for😊
Send mig gerne en mail eller sms med ønsker til hvilke vagter du er interesseret i at dække.

Onsdag den 22. maj kl. 17 afholdes pre-dyrskuemøde på dyrskuepladsen, hvor jeg håber at se rigtig mange af jer😊

Kom og oplev et spændende oplæg, få et overblik over nyhederne på årets dyrskue og tal med andre frivillige
kræfter, som får dyrskue-hjulet til at rulle år for år. Meld dig til på sfg@roskildedyrskue.dk senest 15. maj.

Signe Grønbech

 

Du er meget velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Jeg ser frem til at høre fra dig
Med venlig hilsen
Signe Grønbech
Tlf. 46 74 06 22
Mobil 40 99 47 29
Fulbyvej 15 – 4180 Sorø
sfg@roskildedyrskue.dk