Besøg af geografistuderende fra Københavns universitet
De studerende er i gang med et projekt om Landbrug og fødevareproduktion i Faxe Kommune
På billedet ses vores planteavlskonsulent Maja og de 2 studerende Thea og Alvin.
Vi har haft besøg af Thea og Alvin der lige nu følger et kulturgeografisk feltkursus, og er i gang med et projekt i Faxe Kommune.
Maja fra planteavlskontoret fortalte om ESG og klima, og det er jo et komplekst emne, der gav anledning til gode spørgsmål fra Thea og Alvin. Bl.a. fik vi spørgsmålet ” Hvordan vil Østdansk vejlede landbrug i at håndtere mulig CO2-afgift ” ? Det korte svar er, at vi vil dele den viden vi allerede har, samt hjælpe med ESGreenTool.
Vi takker for besøget, og håber at vores svar kan bidrage i deres kommende rapport.