Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Vælg den metode til bekæmpelse, der passer til dine forhold på bedriften fx afgræsning, slåning eller sprøjtning.
Du har pligt til at bekæmpe bjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet, og tidsfrister for bekæmpelse.
Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere.
Målet med bekæmpelse af bjørneklo er, at planten dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Bjørneklo blomstrer i juni og juli og sætter frø i løbet af august.
Tidspunkt for bekæmpelse
Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er nemme at se i landskabet, og stadig er mindre end 50-75 cm. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne.
Metode til bekæmpelse
Bekæmpelse af bjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire i 4-6 år, indtil jordens frøbank er tømt.
Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder:
- Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe bjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter og tager ikke skade af planternes saft. Har du en større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode.
- Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger.
- Rodstikning kan benyttes ved mindre bestande. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø.
- Kemisk bekæmpelse kan let bekæmpe enkeltplanter med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 4-6 ml pr. 10 m² svarende til 4-6 l pr. hektar. Tilsæt spredeklæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørnekloplanter. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus, Glyfonova Plus og Roundup PowerMax har ingen afstandskrav og kan derfor anvendes mod bjørneklo på vandløbsbrinkerne.
Naturarealer, randzoner og brakarealer
På arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som fx enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse med mindre, der er søgt og givet en dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) må der ikke ske kemisk bekæmpelse, og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse.
På dine brakarealer, må bjørneklo slås selektivt i hele ansøgningsåret, og det vil sige også i forbudsperioden for slåning fra 1. maj til 31. juli. Du må ikke fjerne det afslåede plantemateriale fra marken, og derfor bør bjørneklo slås inden frøsætning som er i juli-august.
På arealer anmeldt som MFO-brak er det ikke længere muligt at anvende plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af invasive arter som bjørneklo. Det vil sige, at selektiv afslåning er eneste mulighed for bekæmpelse. På brakarealer, der ikke anvendes som MFO, er det fortsat muligt at foretage en selektiv nedvisning af bjørneklo med plantebeskyttelsesmidler.
På MFO-markbræmmer, må bjørneklo slås selektivt og nedvisnes ved brug af plantebeskyttelsesmidler. Det er ikke muligt, at anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af andre arter end bjørneklo på MFO-bræmmer.