Baltic Pipe: En faglig, juridisk og politisk indsats

del

Baltic Pipe vil komme til at påvirke mange hundrede landmænd – både når ledningen er lagt ned og efterfølgende. Derfor arbejder vi både politisk, fagligt og juridisk for at sikre medlemmerne så gode vilkår som muligt.

Der er ingen Landsaftale på gasområdet, og derfor har de berørte lodsejere ingen retningslinjer at læne sig op ad i dialogen med Energinet. Derfor er vi i dialog med Energinet med det formål at lave en rammeaftale med minimumskrav, som lodsejerne kan bruge som guide i deres egen dialog med Energinet. Hvis det lykkedes os at lave en rammeaftale med Energinet er den ikke bindende for lodsejerne, men alene et udtryk for det, vi som minimum kan opnå enighed med Energinet om.

Politisk pres på ministeren

De juridiske og faglige spørgsmål er i højsædet, når vi taler med Energinet og fx er ledningsdybde, vilkår omkring genetablering af dræn og mange andre konkrete forhold en del af den dialog vi har med Energinet. På den politiske bane er der en tæt dialog med Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, som vi har holdt 2 møder med.
Der er ingen tvivl om, at møderne med ministeren har været med til at bane vejen for, at vi nu har en dialog med Energinet om vilkårene for lodsejerne. Ikke mindst har møderne bidraget til, at øge ministerens opmærksomhed på området – og det er klart for ham, at der er 12 foreninger og mange hundrede lodsejere, der stiller meget kritiske spørgsmål til projektet.

Er de juridiske krav til almenvellet opfyldt?

Der er mange, der har stillet spørgsmålstegn ved, om Baltic Pipe virkelig kommer almenvellet i Danmark til gavn – og om man dermed kan gennemtvinge projektet via ekspropriation. For projektet er først og fremmest i Polens interesse, da gasledningen skal sikre Polen en stabil gasforsyning uden om Rusland.
På vores møder med Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har netop almenvellet været et tema, der er blev berørt. For hvad får landmændene og danskerne ud af at lægge jord til Baltic Pipe?
Når vi spørger ministeren, er det et spørgsmål om storpolitik og Polens forsyningssikkerhed. I tilgift får danskerne en mindre lettelse på el-tariffen på 125 kr. pr husstand. Om de argumenter er tungtvejende nok til at kunne ekspropriere vil vi fortsat stille spørgsmålstegn ved.
Det er ikke kun i landbruget, der bliver stillet spørgsmålstegn ved vilkårene for ledningen, også nyhedsmagasinet Ingeniøren har i en meget kritisk artikel stillet spørgsmålstegn ved hele projektet. Du kan læse Ingeniørens artikel her.

Unikt samarbejde mellem flere foreninger

Som noget helt unikt er landboforeninger og familielandbrugsforeninger fra den sjællandske østkyst til den jyske vestkyst gået sammen om at varetage lodsejernes interesser i sagen om Baltic Pipe. De 12 foreninger har nedsat en arbejdsgruppe på 5 foreninger, der siden det tidlige forår har arbejdet for at sikre bedst mulige vilkår for alle de berørte medlemmer. Østdansk Landboforening deltager i arbejdsgruppen. Desuden har vi faglige og juridiske eksperter med i arbejdet.

Foreningerne bag samarbejdet er:

Sjælland:
Gefion
Østdansk Landboforening
Sjællandske Familielandbrug

Fyn:
Patriotisk Selskab
Centrovice
Fyns Familielandbrug

Jylland:
Vestjysk Landboforening
Sydvestjysk Landboforening
Jysk Landbrug
Kolding Herreds Landboforening
Familielandbruget LRS Vejle
Familielandbruget Sydvest

Fakta om Baltic Pipe

Samarbejde mellem DK og Polen
Baltic Pipe-projektet er et samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab Gaz-System S.A. om en gasrørledning, der skal forbinde Danmark og Polen med de norske gasfelter
Starter i Nordsøen
Baltic Pipe strækker sig fra gasrørledningen Europipe II i den danske del af Nordsøen til det polske rørledningsnet
Tidsplan
Offentlig høring af miljørapport: begyndelsen af 2019
Ekspropriation: sommer 2019 – vinter 2021
Anlæggene bygges / graves: forår 2020 til 2022
Forventes i drift: slutningen af 2022
800-950 km gasrør
Gasrørledningen består af 800-950 km gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. Det ventes klar til drift i 2022.
10 milliarder kubikmeter gas
Rørledningen skal transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas pr. år. (Til sammenligning kan oplyses, at det samlede danske gasforbrug i 2016 har ligget på 2,6 milliarder kubikmeter)