B-skat for januar 2020 – ikke trukket

del

Vær opmærksom på, at B-skat for januar 2020 ikke er trukket via PBS

Normalt bliver B-skatten betalt den 20. i måneden, hvis denne er meldt til betaling via betalingsservice.

Vi er blevet opmærksomme på, at der er mange erhvervsdrivende, hvor betalingsservice ikke har trukket januar-raten den 20. januar 2020.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er en fejl i deres systemer, og at de er i gang med at undersøge, hvor mange borgere der er ramt af dette.

Skattestyrelsen har informeret, at borgere, som ikke har fået trukket deres B-skat via betalingsservice i januar måned, selv skal sørge for at få den indbetalt for januar.

Eftersom, at det er en fejl fra Skattestyrelsens side, retter Skattestyrelsen datoen, således at B-skatten ikke kommer til at fremgå som for sent betalt.

Det kører normalt igen fra februar måned.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan din assisiten/konsulent kontaktes.