9.00-16.00
Center Allé 6, 4683 Rønnede

Bliv autoriseret bekæmper af rotter og mus med en R2 autorisation

del
Tag uddannelse i bekæmpelse af rotter og mus

Det er nu blevet muligt for landmænd og andre selvstændige erhvervsdrivende at bekæmpe rotter og mus på egen erhvervsejendom.

Med en R2-autorisation i hånden får du nemlig mulighed for at indkøbe, opbevare og anvende en række bekæmpelsesmidler på din egen erhvervsejendom. Du får tilmed indsigt i den vigtige forebyggelse, lovgivning på området og bekæmpelsen i praksis.

Tilmeld dig det nye 1-dags kursus og få din R2-autorisation i hus nu her på LIVA kurser

R2-autorisationen

En R2-autorisation giver adgang til at indkøbe, opbevare og anvende en række bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter og mus på egen erhvervsejendom – i kommuner, hvor privat bekæmpelse er tilladt.

Autorisationen opnås ved at gennemføre et 1-dags kursus og bestå den tilhørende prøve. Kurset varer 7 timer inkl. den afsluttende prøve, som skal beståes. Prøven er en traditionel multiple choice prøve i papirform.

R2-autorisationen er gyldig i højst 5 år, men kan herefter fornyes ved gennemførelse af et opfølgningskursus.

Kursusindhold

Kurset dækker følgende emner:

Lovgivning
Biologi og adfærd for gnavere (rotter og mus)
Forebyggelse
Bekæmpelse i praksis
Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB)

Adgangskrav

For at få adgang til kurset, skal du kunne opfylde følgende krav:

Du skal være personlig ejer af den erhvervsejendom, hvor bekæmpelsen skal finde sted. Driver du et ApS, A/S eller I/S kan du ikke erhverve en R2-autorisation.
Du skal kunne fremvise dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende indgår:
– Lovgivning om kemikalier
– Arbejdsmiljø og personlige værnemidler
– Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etiketter

Vigtigt: Når du tilmelder dig dette kursus, bekræfter du samtidig på tro og love at opfylde ovenstående adgangskrav.