Ansøgningsrunde til minivådområder i 2025 er forlænget
Fristen for at ansøge om minivådområde-projekter er forlænget til d. 31. oktober 2025. Effekterne af de tiltag, som igangsættes, kan allerede regnes med, når ansøgningen er sendt afsted.

Fristen for at søge om etablering af minivådområder er blevet forlænget med en måned til d. 31. oktober 2025. Det er bl.a. for at give ekstra tid til at foretage drænvandsprøver. Ansøgningsrunden åbner d. 1. maj.
Hvis du går rundt med planer om at etablere et minivådområde, hvor mere end 50% af drænoplandet er ‚potentielt egnet‛, er det nødvendigt at tage drænvandsprøver. Derfor er ansøgningsrunden forlænget.
Et minivådområde regnes med at være en af de mest effektive virkemidler i den grønne trepart. Effekterne fra de tiltag der igangsættes, kan allerede regnes med i de kollektive virkemidler, når ansøgningen er sendt.
Planlæg derfor gerne allerede din ansøgning nu. Du kan læse alle detaljer i Tilskudsguiden fra landbrugsstyrelsen:
Læs mere om Minivådområder i Tilskudsguiden
Du kan få gratis hjælp af udtagningskonsulenterne.
Du kan også se på mulighederne med din planteavlskonsulent.
Mere info i artiklen fra januar: Minivådområder