Aktuelt i marken uge 42
Status på rapsjordlopper og lus i vintersæd, efterafgrøder og slåning af græsmarker
Rapsjordlopper
Forekomsten af rapsjordlopper er aftagene. Men hvis du fanger 25 rapsjordlopper pr. fangbakke indenfor tre uger, så skal du bekæmpe nu (hvis du ikke allerede har gjort det). Hvis du ikke bruger fangbakker, anbefales det at sprøjte mod rapsjordloppens larver når rapsen har mindst 4-5 blade.
Brug 0,2 kg/ha Lamdex i marker der ikke er behandlet snarest. Lamdex kan blandes med Belkar.
Bladlus i vinterbyg og hvede
Der bliver stadig fundet lus i vores område. Så det er vigtigt du går ud og undersøger din mark for angreb og hvis du overstiger skadestærsklen på 2-3 % skal du bekæmpe. Det optimale tidspunkt at bekæmpe på er ved 170 graddage og det kan du beregne ved at bruge Syngentas app “BYDV Assist”.
For mere information omkring bladlus i vintersæd henviser vi til tidligere nyhedsbrev.
Efterafgrøder
De efterafgrøder der blev etableret til tiden d. 20 august eller før må nu destrueres. Dem der er etableret senere må destrueres 8 uger fra etableringsdato, se nedenstående tabel. Du skal være opmærksom på jordbearbejdningsreglerne, for datoen for hvornår du må jordbearbejde kommer an på hvilket JB nummer din jord har. Læs mere i dette nyhedsbrev.
Destruktionsfrister for MFO-efterafgrøder |
|
Sådato | Tidligste destruktionsdato |
21. – 25. august | 20. oktober |
26. august | 21. oktober |
27. august | 22. oktober |
28. august | 23. oktober |
29. august | 24. oktober |
30. august | 25. oktober |
31. august | 26. oktober |
1. september | 27. oktober |
2. september | 28. oktober |
3. september | 29. oktober |
4. september | 30. oktober |
5. september | 31. oktober |
6. september | 1. november |
7. september | 2. november |
Husk slåning af brak og græsmark inden d. 25 oktober
Har du fået et høringsbrev, skal du dokumentere marken er slået med billeder og de skal indsendes via landbrugsstyrelsens app, senest den d. 25 oktober.
Vi hjælper gerne med det på planteavlskontoret
Se kvikguide til landbrugsstyrelsens app