Aktuelt i marken uge 14
Bladribbesnudebiller i raps – Husk Mangan – Havrerødsot i hvede og vinterbyg
Skadedyr og svampeangreb i raps
Som omtalt i Plantenyt 24. marts (se her), deltager vi i Registreringsnet for skadedyr og svampeangreb i raps. Se beskrivelser her.
Vi fandt enkelte bladribbesnudebiller tirsdag før påske, men har i en mark nær Dalby fundet omkring 150 bladribbesnudebiller i en fangbakke tirsdag den 6/4. Det er en meget stor fangst og kan formentlig forklares med det gode påskevejr, da flyvningen intensiveres i varmt vejr (over 12-15 grader) og fangbakken står nær hegn og skel, hvor billerne overvintrer. I den anden fangbakke i marken blev registreret 16 stk.
Normalt anbefales bekæmpelse når der er fundet 10-15 bladrandbiller i en fangbakke – særligt under lune forhold. Med det noget koldere vejr vi har i disse dage, vil der ikke være aktivitet, så bekæmpelse anbefales først, når der igen kommer lunt vejr. Kaiso Sorbie anbefales men Karate/Lamdex kan også anvendes, hvis der samtidig er andre skadedyr i marken (de er ikke godkendt specifikt til bladribbesnudebiller).
Der er ikke fundet bladribbesnudebiller i marken ved Klippinge vi registrerer i.
Der er ikke registreret angreb af betydning af lys bladplet i de marker vi har været ude i.
Mangan i vinter- og vårsæd
Det er vigtigt at afgrøderne ikke mangler mangan. Vintersæden som er startet godt op, har brug for mangan i sin tilvækst, også selvom det ikke ses så tydeligt (skjult manganmangel). Kombiner gerne mangansprøjtning med ukrudtssprøjtning eller vækstregulering og tilsæt spredeklæbemiddel. Sprøjt ikke ved udsigt til nattefrost – det kan give svidninger. Risikoen er størst ved blanding med græsmidler.
Havrerødsot ses nu i flere marker.
I det lune efterår 2020 anbefalede vi generelt at sprøjte mod lus i vintersæden, hvis mere end 2-3 % af planterne var angrebet. Lus kan overføre virus af havrerødsot som hæmmer planterne kraftig og i værste fald slår afgrøden ihjel – det sker særligt i vinterbyg. Angrebne planter strækker sig ikke og står som ’dvægvækst’. Det vil reducere antallet af strå og aks der kan sætte kerne. Der kan ikke gøres noget ved disse angreb i foråret.
I en række marker ser vi nu betydningen af denne behandling – flere ubehandlede marker af både hvede og vinterbyg er kraftigt angrebet af havrerødsot som det ses i billederne herunder.
I marker som er angrebet skal man være særlig forsigtig, hvis der planlægges sprøjtning med vækstregulering. Angrebne planter er stressede og reagerer meget kraftigt på behandling, hvilket kan sætte planterne i stå. Vent derfor med vækstregulering til vi kommer ind i en lun periode, hvor afgrøden er kommet godt i gang igen.
Billede 2 Behandlet vinterbyg. I den behandlede vinterbyg mark er enkelte planter angrebet som det ses her. Bemærk de gule og visne blade. Der er kun få friske skud på hver angreben plante.
Billede 4. Planter taget fra ovenstående mark. Angrebet plante til venstre og sund plante til højre: