Aktiesparekonto
Har du siden nytår talt med din bank? Så kan det være, at den har opfordret dig til at oprette en aktiesparekonto. Det kan også være, at du får muligheden præsenteret inden længe.
Hvad er en aktiesparekonto?
En aktiesparekonto er en særlig ordning, man kan oprette i f.eks. et pengeinstitut. Hvor man kan investere i aktier optaget til handel samt visse investeringsbeviser (i gamle dage hed det børsnoterede aktier, men det begreb er ikke længere dækkende).
Formålet med aktiesparekontoen er, at man vil have flere personer til at investere i aktier. Derfor har Folketinget sat skatten ned på gevinsterne (fortjeneste og udbytte) på de aktier, der er i ordningen. Hvor du udenfor ordningen bliver beskattet med 27 % og 42 %, afhængigt af hvor stor en gevinst du har. Vil beskatning af gevinster på aktiesparekontoen kun være på 17 %. Beskatningen på ordningen vil dog ske som lagerbeskatning, hvilket betyder at årets stigninger i værdierne beskattes, uanset at værdistigninger ikke er hentet hjem endnu. Den reelle beskatning er dermed højere end 17 %.
Udfordringer ved en aktiesparekonto
Den væsentligste udfordring er, at der kun kan indsættes/indskydes aktier mv. for 50.000 kr. på kontoen. Dermed bliver den samlede investering begrænset – og dermed bliver fordelen også begrænset. Regner man med et ganske flot afkast før skat på 8 %, vil skattefordelen i det første år maksimalt udgøre 944 kr. – altså 50.000 * 0,08 *(0,42-0,184). Det forudsætter derudover, at der udenfor ordningen er andre gevinster, som man ellers skulle beskattes med 42 %. Det kræver trods alt en aktieindkomst på over 54.000 kr. for enlige, hvilket er de færreste forundt.
Den skattemæssige fordel skal holdes op mod, hvad der løber på af omkostninger til at have den i banken. F.eks. i forhold til depotgebyrer, kontogebyrer osv. Desuden gør beløbsgrænsen det svært at risikosprede investeringerne. Af den grund vil der investeringsmæssigt være et incitament til at investere i investeringsbeviser. Men derved vil der alt andet lige også komme yderligere omkostninger (til bl.a. banken).
Aktiesparekontoen er derudover med til at komplicere skattesystemet, idet der nu bliver en ny type ordning. Det betyder bl.a. at man ikke kan modregne tab på aktier udenfor aktiesparekontoen i gevinster på aktier i aktiesparekontoen, og omvendt. Det er en væsentlig ulempe. Ministeriet har tilbagevist bemærkningerne om forøget kompleksitet med, at ordningen er enkel for den, der kun bruger aktiesparekontoen til investering i aktier. Men så er den skattemæssige fordel kun 344 kr. i det første år (under de forudsætninger som anført ovenfor).
En god mulighed?
Ifølge den politiske aftale, der ligger bag, kan beløbsgrænsen optrappes med samme beløb frem mod 2022, hvor den i givet fald vil være fuldt indfaset, og loftet vil være på 200.000. Det forudsætter dog, at der fortsat er enighed om dette, og at aktiesparekontoen bliver en succes. Det er meget tvivlsomt, om de skattemæssige fordele er store nok til, at det bliver en succes. Så på den måde bider det sig selv lidt i halen. Men banken vil nok synes, at det er en rigtig god mulighed.