Aflevering af bilag
Momsfristen er ved at nærme sig, og alle bilag for 2023 skal afleveres til din regnskabsassistent.
D. 1. marts er den sidste dag hvor de fleste skal have indberettet moms for sidste kvartal eller halvår 2023. Det er derfor på tide at aflevere dine bilag til din regnskabsassistent. Det er ikke kun for at passe på medarbejderne, at vi rykker for bilag.
Du har også selv fordel af, at have afleveret dine bilag i tide. Er der styr på bilag, er chancen for en korrekt momsangivelse størst. Og dermed undgås rente på en momskorrektion, når indberetningen viser sig at være forkert.
Før i tiden blev momsen indberettet med de bilag der på det tidspunkt var afleveret. Det gjorde ikke så meget, hvis der manglede et par bilag. Det kunne der altid blive rettet op på senere, ved regnskabets indberetning. Det kan vi stadig. Dog beregner SKAT 8,4 % rente pr. år af det skyldige momskrav, og beregnes fra den oprindelige indberetningsfrist og indtil det korrekte beløb indbetales. Renterne er ikke fradragsberettiget skattemæssigt.
Jo mere styr på bilag – jo mindre chance på forkert moms – og rente!
Er du klar til at komme i gang med digitalt bilagsarkiv? Se mere på www.intercount.dk eller tale med din assistent om det.