Majshelsæd – Sortsvalg til 2021
Se resultater for årets landsforsøg og få vores anbefaling af majssorter til helsæd
Resultaterne fra forsøg med majssorter til helsæd er nu færdigbehandlet. Vi viser udvalgte sorters udbytte. Der er allerede mange der har reserveret majsudsæd til den kommende sæson på baggrund af tidligere års forsøgsresultater. Det er en god ide at gennemgå resultaterne fra dette års forsøg, for at vurdere om sortsvalget på din bedrift er optimalt, se tabel 1.
Forsøgsresultaterne for de enkelte sorter er statistisk beregnede på grundlag af forsøgsresultater fra alle årene, hvor sorten har deltaget i Landsforsøgene og den officielle værdiafprøvning.
Tabel 1. Oversigt over majssorter og deres kvalitetsegenskaber. Kilde sortinfo.dk (lune lokaliteter)
Afgrødeenheder NEL20, udbytte (fht) | Afgrødeenheder NEL20, udbytte(fht) | Stivelse i tørstof(%) | NEL20 (MJ pr. kg tørstof) | FK NDF | |
Udvalgte sorter | 2019 | 2020 | 2020 | 2020 | 2020 |
Blanding | 100 | 100 | 30,4 | 6,44 | 69,7 |
Trooper | 94 | 95 | 33,9 | 6,45 | 69,1 |
Wizard | 94 | 95 | 34,4 | 6,53 | 70,4 |
Function | 106 | 102 | 29,1 | 6,41 | 70,1 |
SY Nordicstar | 95 | 97 | 29,9 | 6,36 | 68,8 |
KWS Colonnada | 101 | 100 | 32,8 | 6,41 | 68,6 |
Megusto KWS | 99 | 100 | 33,7 | 6,41 | 68,2 |
Conclusion | 102 | 96 | 29,6 | 6,41 | 69,8 |
Pinnacle | 101 | 94 | 33,9 | 6,43 | 68,5 |
LG31211 | 105 | 102 | 29,6 | 6,45 | 70,2 |
SY Actual | 100 | 92 | 29,3 | 6,43 | 70,1 |
Andre sorter præsenteret i Landsforsøgene | |||||
Ability | 101 | 102 | 31,7 | 6,51 | 70,9 |
LG Activate | 90 | 88 | 36,5 | 6,5 | 69,1 |
SY Actual | 100 | 92 | 29,3 | 6,43 | 70,1 |
Agromilas | 103 | 96 | 26,2 | 6,27 | 68,9 |
Amaizi CS | 99 | 94 | 29,3 | 6,42 | 70,3 |
Ambition | 97 | 93 | 32 | 6,4 | 68,9 |
Asgaard | 98 | 98 | 31,3 | 6,43 | 69,3 |
Augustus KWS | 92 | 91 | 35,8 | 6,43 | 68,3 |
Autens KWS | 99 | 97 | 32,8 | 6,39 | 68,5 |
Avitus KWS | 99 | 99 | 32,7 | 6,4 | 69,2 |
Cito KWS | 90 | 89 | 37,7 | 6,49 | 68,8 |
Conclusion | 102 | 96 | 29,6 | 6,41 | 69,8 |
LG Echo | 90 | 31,2 | 6,34 | 68,2 | |
Edgard KWS | 96 | 100 | 32,9 | 6,38 | 68,4 |
Emblem | 96 | 93 | 31,2 | 6,36 | 68,7 |
Emmerson | 87 | 85 | 33,1 | 6,34 | 68,6 |
Faith | 95 | 30,9 | 6,37 | 69,2 | |
Fieldstar | 98 | 92 | 32,3 | 6,38 | 68,4 |
Gatsby | 101 | 97 | 31,6 | 6,37 | 68,5 |
KWS Artikus | 97 | 99 | 34,6 | 6,42 | 68,9 |
KWS Arvid | 100 | 96 | 34,6 | 6,4 | 68,3 |
KWS Calvini | 99 | 96 | 33,9 | 6,42 | 68,9 |
KWS Colonnada | 101 | 100 | 32,8 | 6,41 | 68,6 |
KWS Exelon | 98 | 100 | 33,4 | 6,44 | 69 |
KWS Stefano | 99 | 101 | 29,3 | 6,3 | 68 |
LG30209 | 99 | 95 | 27 | 6,38 | 69,7 |
LG31205 | 107 | 103 | 27,7 | 6,35 | 69,1 |
LG31211 | 105 | 102 | 29,6 | 6,45 | 70,2 |
LG31218 | 104 | 101 | 29,5 | 6,43 | 69,9 |
Megusto KWS | 99 | 100 | 33,7 | 6,41 | 68,2 |
Papageno KWS | 105 | 97 | 30,6 | 6,39 | 68,5 |
Pinnacle | 101 | 94 | 33,9 | 6,43 | 68,5 |
Prospect | 100 | 98 | 34,4 | 6,47 | 69 |
Reason | 94 | 88 | 30,8 | 6,4 | 69,2 |
Resolute | 104 | 97 | 30,4 | 6,36 | 68,5 |
RGT Sharxx | 94 | 97 | 32,9 | 6,46 | 69 |
KWS Sandias | 106 | 104 | 31 | 6,35 | 68,6 |
Sekt | 98 | 97 | 22,1 | 6,25 | 68,9 |
Sergio KWS | 91 | 88 | 35 | 6,41 | 68,2 |
Sunlite | 94 | 94 | 34,3 | 6,45 | 69,5 |
SY Abelardo | 100 | 94 | 29,2 | 6,38 | 69,6 |
SY Karthoun | 99 | 96 | 27,1 | 6,25 | 68 |
SY Milkytop | 102 | 100 | 29,2 | 6,41 | 69,1 |
SY Skandik | 104 | 100 | 27,1 | 6,35 | 69,4 |
Vores anbefalinger
Når du skal vælge majssorter til det kommende forår, bør du vælge to til tre sorter, der både har stabilt udbytte og kvalitet, for at opnå størst mulig dyrkningssikkerhed. Til hovedparten af majsarealet bør du vælge en sort, som er afprøvet i mindst 2 år. Vil du afprøve en ny sort, anbefaler vi, at den sort du vælger, har være afprøvet i minimum 1 år og du kun køber hjem til et mindre areal.
Vælg to til tre sorter, for at opnå størst mulig dyrkningssikkerhed
Bejdsen Korit indeholder aktivstoffet ziram og anvendes mod råger der æder frøene. Korit kan anvendes i sæson 2021, og sandsynligvis også til sæson 2022. Desuden har Korit også lidt effekt mod svampe. Der vil før vækstsæsonen 2021 blive informeret om korrekt håndtering af majsfrø bejdset med Korit. Korit bejdset udsæd skal blandt andet sås dybere, hvilket stiller krav til at frøene har en høj spireevne.
KWS oplyser, at de markedsfører bejdsen kaldet Initio Bird Protect, som indeholder et bitterstof. Firmaet angiver, at bitterstoffet sikrer, at fugle ikke æder behandlede frø og oplyser, at deres egne forsøg viser en effekt af stoffet på niveau med Korit. Nordic Seed oplyser, at der er opnået en effekt af deres nye planteekstrakt i Maisguard på niveau med Korit.
Sorter til helsæd
Når du skal finde sorter til helsæd, bør du finde den gruppe af sorter, som i dine marker kan nå 31-33 pct. tørstof senest midt i oktober.
Til malkekøer bør du udvælge sorter, som giver den højeste økonomiske værdi. Det er som regel sorter, som kan kombinere et stort udbytte af afgrødeenheder med en høj energikoncentration (NEL20) og en høj fordøjelighed (FK NDF). Vær opmærksom på om forskellen i den økonomiske værdi mellem relevante sorter er signifikant.
Skal du vælge sorter til fodring af kvier f.eks. på kviehoteller, bør du vælge sorter, som kan kombinere et stort udbytte af afgrødeenheder og gerne en lav energikoncentration (NEL20).
Sortsblandinger
Til den kommende sæson er det muligt at bestille færdige sortsblandinger. For at opnå gode dyrkningsegenskaber i valg af blandingssort er det vigtigt at vælge en blanding, hvor sorterne kompenserer hinanden godt til at opnå høj foderkvalitet. Formålet med sortsblandingerne er at øge udbyttestabiliteten, få en homogen ensilage samt billigere adgang til de bedste sorter. Der udbydes to stærke sortsblandinger til 2021 med forskellig sammensætning – RGT-blandingen med RGT Duxxbury, RGT Sharxx og Chavoxx samt Limagrain-blandingen med Funktion, Pinnacle og Fieldstar. I tabellen består blandingen af Asgaard, Atrium, Kompetens og LG31211.
Sortsblandinger kompenserer hinanden godt til at opnå høj foderkvalitet
Tidlige sorter
Hvis man ønsker en tidlig høst eller ønsker at dyrke majs på kolde lokaliteter, vælges tidlige sorter. Som bekendt er udbytteniveauet altid lavest ved dyrkning af meget tidlige sorter sammenlignet med dyrkning af de senere sorter. Af de tidlige sorter med en god dyrkningssikkerhed kan nævnes Trooper som er en stærk all-round sort til alle lokaliteter i landet, med en høj fordøjelighed af cellevægge. Sorten Wizard har de samme gode egenskaber og har desuden et stort udbytte og en høj foderkvalitet. KWS Colonnada viser stabile resultater både under lune og kølige forhold, når det gælder højt niveau af stivelse. Imens KWS Megusto er bedst under mere lune forhold, hvor der både ses et højt indhold af stivelse men også højt protein indhold.
Middel-tidlige sorter
I landsforsøgene fra 2018-2020 har de to middel-tidlige sorter Function og Conclusion haft de højeste udbytter af foderenheder og med et højt stivelses-niveau. De er oplagte valg med en god dyrkningssikkerhed. Blandt de middeltidlige sorter er det også værd at nævne Pinnacle, der har stor dyrkningssikkerhed og har haft et højt stivelses-udbytte de seneste år. SY Nordicstar er en god solid sort med fornuftigt udbytte kombineret med høj foderværdi og super fordøjelighed, som har været på markedet i mange år.
Sildige sorter
MAS 08F er en sildig sort der har en høj foderværdi og den bedste sundhed sammenlignet med de andre sene sorter. LG31 211 og SY Actual har begge et højt energiindhold og god fordøjelighed (NEL 20 og FK NDF). De sildige sorter har muligvis højere udbytte potentiale end det angivne, hvis de dyrkes på lune lokaliteter. Resultaterne antyder, at høsten har fundet sted før planterne var helt færdigudviklede.
Majssorters økonomiske værdi til malkekøer
Majssorternes økonomiske merværdi på din bedrift kan beregnes på www.sortsvalgmajs.dk Værktøjet er forbedret, så du grafisk kan få vist sammenhængen mellem to parametre efter eget valg. Du kan også se, om sorternes økonomiske værdi til malkekøer er signifikant forskellige.
Du kan fortsat se:
- Sandsynligheden for, at sorterne kan nå at modne i dit område ud fra dine ønsker til såtidspunkt, høstdato og tørstofindholdet i majsen ved høst.
- En teoretisk modningsdato for sorterne i dit postdistrikt.
- Forsøgsresultater for kølige og lune områder samt for hele landet.
- Tørstofudbyttet kan også ses med henblik på valg af sorter til bioenergi.