Gødskning af vårbyg

Kvælstof

Valg af gødskningsstrategi til vårbyg afhænger først og fremmest af om man dyrker foder- eller maltbyg.

Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark og under hensyn til at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose.

For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er kvælstofbehovet 120-140 kg N pr. ha, hvis ikke man indregner værdien af protein. Hvis proteinet kan værdisættes, er behovet 10-15 kg N højere.

Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med 10-20 kg N pr. ha alt efter husdyrgødningsmængden.

Foderbyg

Ved produktion af foderbyg bør der skelnes mellem byg, der skal opfodres på egen bedrift og byg der skal sælges til et foderstoffirma. Hvis byggen skal fodres op på egen bedrift, bør der lægges vægt på et højt udbytte af foderenheder. Hvis vårbyggen afsættes til foderstoffirma, vil der normalt ikke være forskelle i afregningsprisen i forhold til foderværdien. Her kan der derfor lægges vægt på udbyttet i hkg. Hos nogle firmaer vil der dog være et tillæg for at opnå et vist proteinindhold (&gt10,5 pct.), og tilsvarende et fradrag ved et lavt proteinindhold (&lt10,0 pct.).

Tabel 1. Optimale kvælstofmængder med og uden hensyntagen til proteinindhold. (fra Oversigt over landsforsøgene 2020)

Maltbyg

Gødskning af maltbyg er vanskeligere da der ved produktion af maltbyg er en række kvalitetskrav der skal overholdes. Den vigtigste forudsætning for at kornet kan komme i betragtning som maltbyg er, at der er sået en anerkendt maltbygsort og at proteinindholdet er mellem 9,5 og 11,0 samt at sorteringen (over 2,5 mm) er min. 90. Hvis et parti ikke opfylder disse krav, kan det muligvis stadig afsættes som maltbyg, men det vil medføre fradrag som kan gøre det mere fordelagtigt at sælge det som foderbyg. Udover dyrkningsforholdene i den enkelte mark har årets vejrforhold også stor betydning for om den tildelte mængde kvælstof giver den ønskede kvalitet. En kvælstofmængde på 110- 120 kg N/ha vil ofte være passende.

Fosfor, kalium og magnesium

Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfor- og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ligeledes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades.

Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium:

Handelsgødning kan med fordel placeres ved såning. Har man ikke en såmaskine, som kan foretage placering, kan man vælge at iblande al handelsgødning eller en mindre andel af handelsgødning i såsæden. Det vil normalt øge udbyttet med 2-5 pct. i forhold til bredspredning.

Svovl

Behovet for tilførsel af svovl er 10-15 kg pr. ha eller ca. 10 procent af behovet for kvælstof.
På bedrifter, hvor der i årene forud er anvendt husdyrgødning, er risikoen for svovlmangel beskeden, også selv om man fuldgødsker med gylle og undlader gødskning med svovl i handelsgødning.

Mangan

Ved manganmangel får vårbyg blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte (se billede 1). På afstand genkendes ofte de karakteristiske mørkere grønne striber i sporene, hvor jorden er sammenpresset, og hvor mangan derfor er mere tilgængelig for planterne (se billede 2).

Billede 1. Bemærk de kanelbrune rækkestillede pletter. Planten fremtræder lys og slap. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES.

Billede 2. Bemærk de karakteristiske mørke striber efter hjulspor, hvor manganmangel er mindre forekommende. Foto: Torkild Birkmose, SEGES

Husdyrgødning

Vårbyg kan med fordel gødskes med husdyrgødning. Vær opmærksom på, at flydende husdyrgødning skal nedfældes, hvis det udbringes før såning. Slangeudlægning efter fremspiring er ganske vist lovligt, men det anbefales ikke, da kvælstofudnyttelsen bliver for dårlig. På lerjord kan slangeudlægning efter fremspiring dog alligevel være at foretrække, hvis nedfældning før såning ødelægger jordstrukturen.

Vårbyg kan med fordel fuldgødskes med gylle, hvis der kan opnås en ensartet fordeling af gyllen. Mål gyllens indhold af kvælstof inden udbringning, så der kan opnås en så præcis gødskning som muligt.

Ved anvendelse af fast staldgødning eller dybstrøelse, bør der suppleres med 25-30 kg N i handelsgødning pr. ha.

Sortjordsnedfældning er en god løsning, da det giver en placeringseffekt af gødningen. På svær lerjord er der dog ikke god erfaring med nedfældning pga. strukturskader. Foto: Torkild Birkmose, SEGES.