Vinterrug sorter til høst 2022
Østdansk anbefaler
Generelt egner sorterne sig til produktion af brødkorn. To sorter skiller sig ud mht. kombination af stråstyrke og udbytte, KWS Tayo og KWS Jethro.
Til foder kan vi anbefale de fleste sorter, KWS Serafino og KWS Livado er dem der har været med flest år i landsforsøgene, men der ligger et potentiale i de nyere sorter som KWS Receptor, KWS Rotor, KWS Jethro og KWS Berado.
Buskningsstærke sorter til mere udfordrene arealer, og evt. senere såning kan vi anbefale sorterne KWS Receptor (kun 2 år i landsforsøg), KWS Serafino og KWS Livado.
De nye sorter KWS Receptor, KWS Rotor, KWS Jethro og KWS Berado viser et stort potentiale
Udbytte
Sorternes udbytte er en væsentlig faktor i valg af ny vinterrug sort. Højt udbytte og udbyttestabilitet over flere år er vigtigt udgangspunkt for valg af sort. Dernæst er sortens stråstivhed væsentlig. Ikke mindst hvor der tilsigtes avle og sælge rugen til brød, idet der ikke her må bruges vækstreguleringsmidler. Ydermere tages hensyn til bedst mulige sygdomsprofil, og dermed lavest mulige modtagelighed for brunrus, meldug og skoldplet.
Stråstyrke og sygdomsresistens
Generelt ligger de nuværende sorter der er tilgængelige indenfor det samme område, i intervallet 134-141 cm. for strålængden.
Sorternes resistens eller modtagelighed for sygdomme, samt stråstyrke kan være medvirkende til at holde niveauet for planteværn så lavt som muligt.
Generelt for rugsorterne i dyrkning til sæson 2021/22, gælder at de har lav til meget lav modtagelighed for meldug. Dette gør at der ikke er de samme udfordringer omkring opstart i foråret på de de mildere jordtyper, som vi nogle gange ser i hvede og vinterbygtyper.
Sorts katalog
Nedenfor er knyttet en kommentar til de enkelte sorter, som det skulle være muligt at købe 2021, hos de enkelte grovvare forretninger. Kommentarerne er fordelt på hybrider én enkelt liniesort.
Hybrid sorter
KWS Receptor:
- Ny sort, 2 år i landsforsøgene. Højt udbytte, topsort i høst 2020, forh. tal 108. Middel stråstyrke. Stærk buskningsevne i efteråret, egner sig derfor til lidt senere såning, eller udfordrene arealer milde/kolde. Middel til modt. for skoldplet, lav modt. for brunrust.
KWS Rotor:
- Ny sort, 1 år i landsforsøgene. Højt udbytte forh. tal 107. Over middel i stråstyrke. Middel modt. for brunrust, lav og under middel modt. for meldug og skoldplet.
KWS Tayo:
- Gode egenskaber til brødkontrakt, kompakt vækst, gode stråegenskaber. Meget lav modt. for brunrust, modt. for skoldplet.
KWS Jethro:
- Stabilt højt udbytte, forh tal 104 i høst 2020. Kompakt vækst, særdeles gode stråegenskaber. Egner sig også til brødkornskontrakt, pga dens stråegenskaber. God resistens mod brunrust. Lidt over middel i modt. for skoldplet.
KWS Berado:
- Gode udbytter, forh tal 104 i høst 2020. Middel til højstråstyrke, der igen gør den egnet til produktion af brødkorn. Lav modt. for brunrust, middel modt. for skoldplet.
KWS Serafino:
- Udbytte stabil sort, 4 år i landsforsøgene. Gns. af de sidste 3 år er forh. tal 102. Stærk buskningsevne i efteråret, ligesom KWS Receptor, egner sig derfor også til lidt senere såning, eller udfordrende arealer milde/kolde. Stærk sygdomsprofil. Under middel modt. for brunrust, middel modt. for skoldplet.
KWS Livado:
- Gammelkendt sort mere end 5 år i landsforsøgene. Meget udbyttestabil, udsving kun på 2 hKg gennem årene. Udbytte gns. af de sidste 3 år forh. tal 101. Stærk buskningsevne i efteråret, egner sig derfor til lidt senere såning, eller udfordrene arealer milde/kolde. Meget lav modt. for brunrust, middel modt. for skoldplet.
Astranos:
- Et år i landsforsøgene. Forh. tal 100 i høst 2020. En af de få sorter der ikke er fra KWS. Over middel modt. for skoldplet, under middel modt. for brunrust. Meget høj stråstyrke, samt høj hektolitervægt og proteinindhold. Kunne være velegnet til foderfremstilling, hvor der også er større mængder husdyrgødning til rådighed.
KWS Vinetto:
- 4 år i landsforsøgene. Gns. af de sidste 3 år er forh. tal 100. Stabilt udbytte. Over middel til høj stråstyrke. Middel til lidt over middel i modt. for brunrust og skoldplet.
Liniesort
Linie sorter har den fordel at de er væsentligt billigere i udsæd. Dette kan være en faktor alt efter hvilken anvendelse sorten skal bruges til. Et eksempel kan være en højere udsæds mængde for at øge konkurrencen mod ukrudt.
Rubin:
- Rubin er ikke at finde i landsforsøgene, eller i sort info. Men sorten beskrives andre steder med følgende egenskaber. Middel til god sygdomsresistens. God resistens mod brunrust. Tidlig moden. Velegnet til foderrug i afgræsningssystemer. Egner sig til Økologi .
Kerneudb.(fht) | Stråstyrke | Meldug | Skoldplet | Brunrust | Brød (B), Foder (F) | Egnet til | |
Sorter (hybrid) | 2020 (antal år) | ||||||
KWS Receptor | 108 (2) | Middel | Lav | Middel | ↑ Middel | (B)/F | Sen såning |
KWS Rotor | 107 (1) | Middel | Lav | Middel | ↑ Middel | B/F | |
KWS Tayo | 106 (2) | Høj | Lav | Middel | Middel | B/F | |
KWS Jethro | 104 (2) | Høj | Lav | ↑ Middel | Lav | B/F | |
KWS Berado | 104 (2) | Middel | Lav | Middel | Lav | B/F | |
KWS Serafino | 103 (4) | Middel | Lav | Middel | ↓ Middel | B/F | Sen såning |
KWS Livado | 102 (5) | Middel | Lav | Middel | Lav | B/F | Sen såning |
Astranos | 100 (1) | Høj | Lav | Middel | ↑ Middel | B/F | |
KWS Vinetto | 100 (4) | Høj | Lav | – | – | B/F | |
Rubin1 | – | – | – | Middel | Middel | F | Øko |