Havresorter 2022
Udbytte resultater fra årets landsforsøg og anbefaling af sorter
Der er i 2021 afprøvet 11 havresorter i otte gennemførte Landsforsøg og resultater for de markedsførte sorter er vist her i tabel 1. Det højeste udbytte blev høstet i sorten Caddy med 69,5 hkg/ha. Den følges herefter af sorterne Symphony og Delfin. Poseidon der ikke var med i forsøgene i 2021, har de seneste år også været med i top 3 udbytter. Caddy har givet det største udbytte af alle havresorter i de fem år, den har været med i sortsforsøgene og er derfor et godt stabilt valg til den kommende sæson. Målt på udlagt såsæd vil Symphony dominerer salget af certificeret udsæd i 2022.
Tabel 1. Markedsførte havresorters udbytte, dyrkningsegenskaber og sygdomsmodtagelighed. Gns. fra 8 landsforsøg.
Kilde sortinfo.dk.
Sort |
Landsforsøg (FHT) |
Råprotein | Rumvægt | Meldug | Havrebladplet | ||
2021 | 2020 | 2019 | % | kg/hl | **karakter | **karakter | |
Blanding* | 69,5 | 81,7 | 74,0 | 11,9 | 51,9 | 3 | 2 |
Caddy | 102 | 106 | 101 | 11,6 | 52,3 | 3 | 2 |
Symphony | 100 | 100 | 99 | 11,8 | 51,1 | 3 | 2 |
Delfin | 100 | 103 | 98 | 12,0 | 52,6 | 0 | 2 |
Nemesis | 96 | 96 | 92 | 11,7 | 50,2 | 3 | 2 |
Lion | 95 | 99 | 93 | 11,7 | 52,2 | 3 | 2 |
Dominik | 90 | 97 | 91 | 12,3 | 50,0 | 3 | 2 |
Poseidon*** | – | 105 | 10,7 | 55,8 | 3 | 3 |
*Delfin, Poseidon, Symphony
**karakter: 0= ikke modtagelig 4=meget modtagelig
***Værdierne for Poseidon er fra 2021, da den ikke var med i forsøgene i 2022
Dyrkningsegenskaber
Havre er en god forfrugt i et kornrigt sædskifte og kræver ikke mange sprøjtninger, samt lavt input af gødning. Vælg dog altid en havresort, der har givet et stort udbytte igennem flere års afprøvning. Desuden skal den have et stift strå for at reducere nedknækning. Hvis havre indgår i et kornrigt sædskifte, er det vigtigt at vælge en sort, der har resistens overfor havrecystenematoder, hvilket kun Dominik og Nemesis har af de markedsførte sorter
Angreb af skadevoldere i 2021 har været forholdsvis svage, både for svampe og skadedyr.
Følg havren på registreringsnettet
I denne sæson vil vi også være en del af registreringsnettet. Derfor kan vi løbende holde jer opdaterede om angrebsstyrke, skadestærskler og behov for sprøjtninger.
Anbefalet sort
Er dit sædskifte tilpas varieret så du har frit valg af sorter, er Caddy den der har ligget med højst, men også et stabilt udbytte, de seneste år. Har du brug for en nematoderesistent sort i henhold til dit sædskifte har Nemesis ligget med pæne stabile udbytter de foregående år. Delfin ligger også pænt i udbytte og er resistent overfor meldugangreb. Alle de markedsførte sorter undtagen Symphony kan også fås som økologisk udsæd, hvilket for sorten Dominik er nyt for 2022, men jo meget relevant iht. dens meldugresistens.