Valg af markært sort
Læs om vores anbefaling vil valg af markært
Markært er stadig stigende afgrøder på de danske marker. Det skyldes bla. det større fokus og interesse der er omkring lokalt producere protein som alternativ til sojaskrå og efterspørgsel af non-GMO foder til grise og malkekvæg, samt plante-protein i fødevareindustrien. Samtidig er der større krav om vårafgrøder i sædskiftet og bælgplanterne er en særdeles god forfrugt til kornafgrøder, da de er kvælstoffikserende og efterlader en del kvælstof i jorden til den efterfølgende afgrøde. Det økologiske marked ser også en fordel ved at inkorporere bælgsæd i deres sædskifte. Dette tilsammen gør at bælgsæd er en afgrøde i vækst.
Valg af markært
Udbyttetallene for afprøvede markærtsorter er vist i tabel 1. Det er vigtigt at vælge en sort der har givet højt stabilt udbytte over en årrække. De nyere sorter Orchestra, Skol og Kagnotte ser lovende ud. Mens Greenway topper med stabilt udbytte over en årrække. I Tabel 2 ses dyrknings-egenskaber. Udover højt udbytte er det vigtigt at vælge en sort med højt protein indhold. Generelt er råprotein indholdet højt i alle sorterne. Sammenlignet med sidste år, ligger alle sorter højere i år. Sidste år var det højeste indhold råprotein målt til 23,4 %. Samme sort Orchestra har igen i år det højeste indhold råprotein målt til 25,5%. En vigtig parameter ved valg af markært er en stor og kraftig plante ved høst. Det giver den fordel at planten er nemmere at høste og frøet tørre lettere.
Den dominerende sort på markedet i 2022 er Ingrid, og derefter Mythic, Bagoo og Greenway, målt på udlagt udsæd.
Anbefalinger
Det sikre valg til helsæd er Javlo. Sorten var ikke med i dette års sortsafprøvning, men har været på markedet i omkring 20 år og har et stabilt udbytte med højt protein indhold. Ingrid og Greenway er også gode valg. De kan bruges til både konsum og foder. De er middelhøje planter med højt protein indhold og Ingrid tilbydes også økologisk.
Strategi for valg af markærtsort: Stort udbytte over flere år, stor afgrødehøjde ved høst og kraftig vækst som konkurrence overfor ukrudt
Tabel 3 Udbytte for markært sorter i landsforsøg. Sortsafprøvningen i landsforsøgene er blevet udført på forskellige lokaliteter landet rundt, og her vises gennemsnittet af alle udbytterne og de lokale lokaliteter er fremhævet. Sortsblandingen og Fanfare er brugt som målesort og vist i hkg pr. ha. De andre sorter er vist i forholdstal for udbytte (FHT). Kilde sortinfo.dk
Landsforsøg | Lokale forsøg | ||||||
Markærtsort | 20211 | 20201 | 20191 | 20181 | 20171 | Holeby | Skælskør |
Blanding2 | 41 | 58,4 | 47,1 | 42,9 | 48 | 43,5 | 41,7 |
Greenway | 109 | 104 | 106 | c | 119 | 116 | 103 |
Kagnotte | 107 | – | – | – | – | 115 | 102 |
Skol | 106 | 105 | – | – | – | 105 | 108 |
Orchestra | 105 | 113 | – | – | – | 106 | 102 |
Kameleon | 104 | 102 | 98 | 103 | – | 104 | 103 |
Ingrid | 103 | 100 | 103 | 99 | 107 | 109 | 93 |
Bagoo | 102 | 102 | 103 | 96 | 115 | 110 | 96 |
Mythic | 100 | 96 | 100 | 101 | 109 | 102 | 101 |
Manager | 97 | 102 | 105 | 102 | 100 | 97 | 96 |
1Lokaliteter fra landsforsøg: 2021: Holeby, Odder, Skælskør 2020: Holeby, Odder, Vrå 2019: Hjerm, Holeby, Odder 2018: Brønderslev, Holeby, Odder 2017: Brønderslev, Holeby, Odder, Skælskør, Årslev
2Sortsblanding 2021: Bagoo, Greenway, Ingrid, Manager 2020: Greenway, Ingrid, Manager 2019: Ingrid, LG Auris, Manager 2018: Eso, Ingrid, LG Auris 2017: Avenger, Eso, Ingrid
Tabel 2 Udbytte og målte dyrkningsegenskaber for hestebønne sorter i landsforsøg 2021. Kilde sortinfo.dk
Markærtsort | Kerneudb. (fht) | Udb. og merudb., hkg pr. ha | Procent råprotein | TKV (g) | Dato for modenhed | Afgrødehøjde v. høst (cm) | Lejesæd v. høst1 |
Blanding2 | 100 | 41 | 24,4 | 242 | 03-08 | 66 | 0,5 |
Greenway | 109 | 3,7 | 23,7 | 263 | 03-08 | 65 | 1,3 |
Kagnotte | 107 | 3,0 | 23,4 | 228 | 03-08 | 49 | 3,1 |
Skol | 106 | 2,2 | 23,8 | 263 | 03-08 | 59 | 0,8 |
Orchestra | 105 | 1,9 | 25,5 | 265 | 03-08 | 54 | 1,1 |
Kameleon | 104 | 1,7 | 24,3 | 252 | 03-08 | 49 | 3,0 |
Ingrid | 103 | 1,3 | 23,9 | 271 | 03-08 | 70 | 0,0 |
Bagoo | 102 | 0,6 | 24,4 | 207 | 03-08 | 69 | 0,0 |
Mythic | 100 | 0,0 | 24,5 | 223 | 03-08 | 49 | 0,6 |
Manager | 97 | -1,2 | 25 | 246 | 03-08 | 64 | 0,5 |
1Karakter 0-10: 0 = ingen lejesæd, 10 = hele parcellen ligger ned 2 Sortsblanding: Bagoo, Greenway, Ingrid, Manager
Kort info om tannin
Tidligere har der været stor fokus på inden holdet tanniner i bælgsæd brugt til foder, da det var af den opfattelse at den grimme smag kan hæmme foderoptagelsen hos grise. Men de seneste års forsøg har vist at tanninindholdet ikke har den store betydning for grisenes udnyttelse af foderet. Derfor har vi ikke kommenteret på tanninindholdet i de udvalgte sorter. Typisk har de sorter med hvide blomster et lavt eller intet indhold, mens tannin-indholdige sorter har et sort bånd på blomstens fane.