Valg af markært sort

Læs om vores anbefaling vil valg af markært

Markært er stadig stigende afgrøder på de danske marker. Det skyldes bla. det større fokus og interesse der er omkring lokalt producere protein som alternativ til sojaskrå og efterspørgsel af non-GMO foder til grise og malkekvæg, samt plante-protein i fødevareindustrien. Samtidig er der større krav om vårafgrøder i sædskiftet og bælgplanterne er en særdeles god forfrugt til kornafgrøder, da de er kvælstoffikserende og efterlader en del kvælstof i jorden til den efterfølgende afgrøde. Det økologiske marked ser også en fordel ved at inkorporere bælgsæd i deres sædskifte. Dette tilsammen gør at bælgsæd er en afgrøde i vækst.

Valg af markært

Udbyttetallene for afprøvede markærtsorter er vist i tabel 1. Det er vigtigt at vælge en sort der har givet højt stabilt udbytte over en årrække. De nyere sorter Orchestra, Skol og Kagnotte ser lovende ud. Mens Greenway topper med stabilt udbytte over en årrække. I Tabel 2 ses dyrknings-egenskaber. Udover højt udbytte er det vigtigt at vælge en sort med højt protein indhold. Generelt er råprotein indholdet højt i alle sorterne. Sammenlignet med sidste år, ligger alle sorter højere i år. Sidste år var det højeste indhold råprotein målt til 23,4 %. Samme sort Orchestra har igen i år det højeste indhold råprotein målt til 25,5%. En vigtig parameter ved valg af markært er en stor og kraftig plante ved høst. Det giver den fordel at planten er nemmere at høste og frøet tørre lettere.

Den dominerende sort på markedet i 2022 er Ingrid, og derefter Mythic, Bagoo og Greenway, målt på udlagt udsæd.

Anbefalinger

Det sikre valg til helsæd er Javlo. Sorten var ikke med i dette års sortsafprøvning, men har været på markedet i omkring 20 år og har et stabilt udbytte med højt protein indhold. Ingrid og Greenway er også gode valg. De kan bruges til både konsum og foder. De er middelhøje planter med højt protein indhold og Ingrid tilbydes også økologisk.

Strategi for valg af markærtsort: Stort udbytte over flere år, stor afgrødehøjde ved høst og kraftig vækst som konkurrence overfor ukrudt

Tabel 3 Udbytte for markært sorter i landsforsøg. Sortsafprøvningen i landsforsøgene er blevet udført på forskellige lokaliteter landet rundt, og her vises gennemsnittet af alle udbytterne og de lokale lokaliteter er fremhævet. Sortsblandingen og Fanfare er brugt som målesort og vist i hkg pr. ha. De andre sorter er vist i forholdstal for udbytte (FHT). Kilde sortinfo.dk

	Landsforsøg					Lokale forsøg
Markærtsort	2021¹	2020¹	2019¹	2018¹	2017¹	Holeby	Skælskør
Blanding²	41	58,4	47,1	42,9	48	43,5	41,7
Greenway	109	104	106	c	119	116	103
Kagnotte	107	–	–	–	–	115	102
Skol	106	105	–	–	–	105	108
Orchestra	105	113	–	–	–	106	102
Kameleon	104	102	98	103	–	104	103
Ingrid	103	100	103	99	107	109	93
Bagoo	102	102	103	96	115	110	96
Mythic	100	96	100	101	109	102	101
Manager	97	102	105	102	100	97	96

¹Lokaliteter fra landsforsøg: 2021: Holeby, Odder, Skælskør 2020: Holeby, Odder, Vrå 2019: Hjerm, Holeby, Odder 2018: Brønderslev, Holeby, Odder 2017: Brønderslev, Holeby, Odder, Skælskør, Årslev

²Sortsblanding 2021: Bagoo, Greenway, Ingrid, Manager 2020: Greenway, Ingrid, Manager 2019: Ingrid, LG Auris, Manager 2018: Eso, Ingrid, LG Auris 2017: Avenger, Eso, Ingrid

Tabel 2 Udbytte og målte dyrkningsegenskaber for hestebønne sorter i landsforsøg 2021. Kilde sortinfo.dk

Markærtsort	Kerneudb. (fht)	Udb. og merudb., hkg pr. ha	Procent råprotein	TKV (g)	Dato for modenhed	Afgrødehøjde v. høst (cm)	Lejesæd v. høst¹
Blanding²	100	41	24,4	242	03-08	66	0,5
Greenway	109	3,7	23,7	263	03-08	65	1,3
Kagnotte	107	3,0	23,4	228	03-08	49	3,1
Skol	106	2,2	23,8	263	03-08	59	0,8
Orchestra	105	1,9	25,5	265	03-08	54	1,1
Kameleon	104	1,7	24,3	252	03-08	49	3,0
Ingrid	103	1,3	23,9	271	03-08	70	0,0
Bagoo	102	0,6	24,4	207	03-08	69	0,0
Mythic	100	0,0	24,5	223	03-08	49	0,6
Manager	97	-1,2	25	246	03-08	64	0,5

¹Karakter 0-10: 0 = ingen lejesæd, 10 = hele parcellen ligger ned ²Sortsblanding: Bagoo, Greenway, Ingrid, Manager

Kort info om tannin

Tidligere har der været stor fokus på inden holdet tanniner i bælgsæd brugt til foder, da det var af den opfattelse at den grimme smag kan hæmme foderoptagelsen hos grise. Men de seneste års forsøg har vist at tanninindholdet ikke har den store betydning for grisenes udnyttelse af foderet. Derfor har vi ikke kommenteret på tanninindholdet i de udvalgte sorter. Typisk har de sorter med hvide blomster et lavt eller intet indhold, mens tannin-indholdige sorter har et sort bånd på blomstens fane.