Sengødskning af hvede til brød

Der skal et stort brødtillæg til før det er en forretning at hæve proteinindholdet i hveden, med en kvælstofpris på 16 til 18 kr pr. kg N.

Hvis man vil avle brødhvede, er det afgørende at sikre en tilstrækkelig mængde af protein i kernen ved høst. Men med de priser vi har på gødning lige nu, skal det overvejes grundigt om den ekstra udgift til at hæve protein indholdet kan hentes hjem.

Det meste af det tildelte kvælstof frem til Stadie 35-37 bruges af planten til vegetativ vækst og dannelse af aks/småaks. Tildeling af kvælstof frem mod skridning og under blomstringen, vil primært blive brugt af planten til kernefyldning og dermed også dannelse af protein.

Fast eller flydende gødning:

Normalt er målet at få optaget gødningen gennem rødderne. Nedbør og fugt i overjorden er dog en forudsætning for, at faste og flydende gødninger kan opløses og optages i planterne.

• Fast gødning: Den bedste gødning vil være nitratgødningen Kalksalpeter N15, idet den er meget letopløselig, men den er også dyr og derfor sjældent attraktiv i praksis. Derimod kan der sagtens anvendes Ammoniumnitrat gødninger med et lavt svovlindhold fx NS 27-4 eller NS 24-6. Alt efter tidligere tildelt gødning og kvælstofkvote, kan der så tidligt i skridningsfasen som muligt, tildeles 30-50 kg N.

Pas på og vær omhyggelig med indstilling af gødningsspreder, således at gødning ikke laver ”slag-skader” på aksene på hvedeplanterne.

• Flydende gødning: Gødningstypen der med fordel kan anvendes, er enten NtS 27-3 eller NtS 30-2. Disse indeholder også både amid og Nitratkvælstof. Gødningerne tilsættes nitrifikationshæmmer (fx Agrotain eller Flex N-saver).

Gødningerne kan tildeles enten med 3/5/7 huls gødningsdyser, eller driblerør, alt efter, hvad man har til rådighed på bedriften. Denne metode anvendes hvis, man vil tildele størrer mængder kvælstof af én gang (35-50 kg N).

Hvis man vil anvende fladsprede- eller lowdriftsdyser, skal man være opmærksom på mængden af kvælstof man udbringer. Vi anbefaler ikke at tildele mere end ca. 10 kg N på denne måde. Dermed kommer man ikke op i tilstrækkelig mængde til en egentlig proteingødskning.

Gødningsdyser vil give mindre svidningsrisiko, end fladsprede- og lowdriftsdyser.

• • Sprøjt kun på tørre planter og ikke i høj sol og varmt vejr – bedste tidspunkt er hen på eftermiddagen og om aftenen. Pas på planter med tyndt vokslag – f.eks. når en regnfuld periode afløses af varme og sol.
  • Det er en fordel, hvis der kommer regn umiddelbart efter udsprøjtning, men det kræver mindst 5-6 mm kraftig regn, for at gødningen vaskes af bladene.

Hvis der til gengæld kun kommer støvregn, øges risikoen for svidningsskader.

• Undgå at sprøjte ved meget vind, selvom det er med gødningsdyser. Gødningsstrålerne vil med vinden blive ”revet” i stykker, så bladene bliver mere ramt.
• Decideret ”bladgødskning” med anvendelse af fladsprede-/lowdriftsdyser med lav mængde N/ha foretages helst i den sene fase, hvor faneladet har været fremme i 2-3 uger, og dermed er mere ”robust”/voksbelagt. Undgå udsprøjtning med for højt tryk (over 3,5 bar)

Foruden prisen på gødning, der er en vigtig beslutningsparameter for det ekstra gødning, så skal det også vurderes ud fra om der i den kommende periode er udsigt til nedbør eller fugtigt vejr, som vil sikre tilstrækkelig optagelse af det tilførte kvælstof.

Svovl må ikke mangle:

Svovl (S) er essentielt stof når det kommer til udnyttelse af kvælstof i planter. Undersøgelser fra udlandet viser øget kvælstofudnyttelse ved god svovlforsyning. Det betyder, at en større mængde kvælstof i bladende omfordeles til udnyttelse i kernefyldningen. Desuden er det fundet, at nogle aminosyrer der er vigtige for bageegenskaberne, påvirkes af tildelingstidspunktet for Svovl. Løbende tildeling var markant bedre end tidlig tildeling af en gang, når man målte på kvaliteten af brødhveden.