Har du MFO brak?
Så vær opmærksom på hvornår det må og skal slås.
På alle brakarealer er der forbud mod at slå det i maj, juni og juli af hensyn til markvildtets yngleperiode, den såkaldte forbudsperiode.
Derudover er det navnet på din MFO brak, der afgør hvornår det skal slås. Det kan enten hedde MFO-brak, forårsslåning og skal således slås i perioden fra 1. april til og med 30. april. Eller det kan hedde MFO-brak, sommerslåning og skal slås i perioden fra 1. august til og med 25. oktober.
Har du i dit fællesskema kaldt dit brak MFO-brak, forårsslåning og ikke slået det i den nævnte periode ovenfor, kan du, inden en evt. kontrol ændre navnet til MFO-brak, sommerslåning og opfylde kravet ved at slå det i perioden 1. august til 25 oktober.
Der er enkelte undtagelser til forbudsperioden, da der selektivt gerne må slås arealer hvor:
- der er risiko for krydsbestøvning mellem brakken og marker til dyrkning med frø, bælgplanter og bederoer, indenfor de afstande der er givet i certificeringsreglerne
- der er behov for at bekæmpe giftige, agressive eller uønskede plantearter som f.eks. flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Det afslåede materiale må ikke fjernes
- på delarealer med vildt- og bivenlige tiltag
Har du sået blomster- eller bestøverbrak er der ikke krav om slåning samme år det er sået og året efter. Herefter skal der entes såes en ny blanding eller det kan overgå til slåningsbrak, som slåes hvert år.