Valg af efterafgrøde og/eller efterafgrødeblanding

Her er overblik over fordele og ulemper, samt blandingsforhold for de forskellige efterafgrødearter.

Efterafgrøder fylder fortsat meget i markplanerne, derfor skal deres egenskaber også optimeres bedst muligt i forhold til sædskiftet. Foruden de dyrkningsmæssige egenskaber, så er der alle regelkravene som også skal overholdes, her er også et dækningskrav, der skal opfyldes, og derfor er artsvalg og udsædmængder relevant at overveje.

Godkendte arter (alle efterafgrødekategorier)

Ved såning mellem 1. august og 20. august:

• Almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg eller havre – Korsblomstrede afgrøder – Honningurt – Klinte – Hjulkrone – Morgenfrue

Du må gerne blande to forskellige arter af korsblomstrede afgrøder og to forskellige slægter af korn bestående af rug, vårbyg eller havre (ikke rug og hybridrug)

Godkendte kvælstoffikserende arter (alle efterafgrødekategorier)

Som indført i 2021 må efterafgrødeblandinger gerne indeholde kvælstoffikserende arter i blanding med en af de ovenstående arter. Se listen her:

• Alsikkekløver – Blodkløver – Esparsette – Gul rundbælg – Gul stenkløver – Hvidkløver – Hvid stenkløver – Kællingetand – Lucerne – Rødkløver – Vintervikke

Blandinger med kvælstoffikserende arter skal være færdigblandede fra producenten og indholdet skal kunne dokumenteres. Læs mere om kvælstoffikserene arter i efterafgrødeblandinger i nyheden “Kvælstoffikserende efterafgrøder – regler, fordele og ulemper”.

Valg af arter

Ved valg af efterafgrøder bør der fokuseres på omkostninger, opformering/sanering af sygdomme, såtidspunkt mm. Forsøg viser, at de korsblomstrede efterafgrøder (olieræddike og gul sennep mf.) giver det bedste plantedække, mens vinterrug, vårbyg og havre giver et ringere plantedække. Olieræddike og gul sennep er også billige i forhold til f.eks. honningurt, der er noget dyrere i udsæd, samt lidt mere varierende i etablering. De godkendte kornarter er også billige og sikre at etablere, men har en langsommere udvikling.

Foderradisen Structurator er også et interessant valg, da den fylder godt under jordoverfladen. I forsøg med kålbroksmitte i jorden blev Structurator ikke angrebet af kålbrok. Structurator er dog en korsblomstret plante, så ved hyppig rapsdyrkning kan det ikke udelukkes, at Structurator også kan blive angrebet.

Et populært valg af efterafgrødearter falder derfor ofte på olieræddike og korn, da det er billigt og hurtigt og har en god biomasse og dækning, så reglerne kan overholdes. Vær dog opmærksom på:

Har du vinterraps i dit sædskifte, skal du vælge arter/sorter, der ikke opformerer kålbrok, da kålbrok kan være meget tabsvoldene i raps. Korsblomstrede arter kan opformere kålbrok, gul sennep gør det helt sikkert, mens olieræddike kun har vist tegn på det i meget begrænset omfang. Du kan i stedet vælge en blanding bestående af fx honningurt og/eller de godkendte kornarter. Olieræddike og honningurt kan også opformere sædskiftesygdommen kransskimmel i raps. Kransskimmel er så vidt vides ikke så udbredt endnu, men ses mere i vores nabolande. Kransskimmel er den vigtigste sygdom i raps i Sverige.

Dyrker du roer, og er der erfaring med nematoder på bedriften, bør du vælge sorter af gul sennep eller olieræddike, som har en sanerende effekt, eller honningurt og godkendte kornarter, der er neutrale ift. nematoder.

I tabel 1 er vist nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding, og som samtidigt tæller som pligtige efterafgrøder.

Tabel 1. Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder.

Art	Opformerer kålbrok	Opformerer roecystenematoder	Udvikling	Vinterfasthed	Egnet til udsåning 2-4 uger før høst	Vurderet kvælstofoptag i efteråret4)
Honningurt	Nej	Nej	Varierende	Meget ringe	Ja2	7
Olieræddike1		Nej3	Hurtig	Ringe	Ja2	10
Gul sennep	Ja	Nej3	Hurtig	Meget ringe	Ja2	8
Vinterraps	Ja	Ja	Hurtig	God	Nej	6
Vinterrug	Nej	Nej	Langsomt	God	Nej	5
Havre	Nej	Nej	Langsomt	Ringe	Nej	5
Vårbyg	Nej	Nej	Langsomt	Meget ringe	Nej	5-6

¹⁾Herunder Structurator.
²⁾ Såning før høst giver en mindre sikker etablering end såning efter høst. I de fleste danske undersøgelser har udbyttet i honningurt været mindre end i gul sennep og olieræddike.
³⁾Forudsættes, der vælges en sort, der er resistent med roecystenematoder
⁴⁾1-10, hvor 10 er højest kvælstofoptag

Udsædsmængder

MFO efterafgrøder skal bestå af en blanding af minimum 2 godkendte arter, mens de øvrige efterafgrøder f.eks. pligtige- og målrettedeefterafgrøder gerne må bestå af en enkelt art, men også gerne blandinger. Herunder er vores anbefalinger til udsædsmængder:

		Udsædsmængde i kg
Art 1	Art 2	Art 1	Art2
Honningurt		6-10
Honningurt	Olieræddike	3-4	6-8
Honningurt	Korn1	3-4	60
Honningurt	Gul sennep	3-4	5-7
Olieræddike		7-10
Olieræddike	Korn1	6-8	50
Olieræddike	Gul sennep	8-9	3-4
Gul sennep		7-10
Gul sennep	Korn1	4-6	50
Korn1	Korn1	50	50

¹korn kan både være vinterrug, vårbyg og havre

Etablering af efterafgrøder

Etableringsmetoden og såtidspunkt er vigtig for at opnå en god dækningsgrad af efterafgrøden. Derfor, jo tidligere efterafgrøden sås, jo større potentiale er der for en veludviklet efterafgrøde med høj biomasse.

For en sikker etablering efter høst af korn, anbefales det, at halmen fjernes eller snittes og fordeles jævnt. Såning foretages efter, eller sammen med stubbearbejdningen.

En billig etableringsmetode efter høst er med påmonteret centrifugalspreder enten på fronten af traktoren eller på stubharven. I fugtige år kan det være nødvendigt at behandle med sneglegift et par dage efter såning. Man skal være opmærksom på det ikke er lovligt i MFO-efterafgrøder.