Aktuelt i marken
Vejret er blevet køligere og vejrudsigten melder godt Boxer vejr.
Tjek dine raps og roemarker for haglskader!
Ødelæggende vejrforhold – raps og roer
Den seneste uge har budt på vejrforhold, som i nogle tilfælde har haft større betydning for rapsen og roerne. Der er bl.a. tale om weekendens haglbyger, hvilke giver anledning til at tjekke både roe- og rapsmarker for skade, så forsikring og eventuelt Nordic Sugar kan blive orienteret rettidigt.
Raps
Der ses fortsat uens fremspiring i rapsmarkerne, og det betyder at der endnu skal behandles varsomt med Belkar, for at undgå skader senere i vækstsæsonen. Ved at vælge splitstrategien med 0,25+0,25 l/ha kan der køres til den tidlige side i st 13 (3 blivende blade) og igen 2 – 3 uger efter. De fleste marker er ved at være i st 13-14 på nuværende tidspunkt. Se evt. tidligere skriv om generel ukrudtsbehandling i rapsen.
Den uens fremspiring gør også at der stadig skal holdes øje med specielt jordlopper – generelt ses omfanget af angrebene ikke store, men enkelte lokationer har angreb der kræver behandling – 0,15 l/ha Lamdex eller 0,075 l/ha Kaiso Sorbie
Vintersæd
Der er nu fuld gang i etablering af vintersæd og hermed sprøjtning mod ukrudt. På nuværende tidspunkt melder vejrudsigten relativt godt vejr til at køre Prosulfocarb med døgn middeltemperatur under 15 grader, og max 18 grader midt på dagen – se evt. tidligere skriv omkring “god sprøjteteknik når du bruger Boxer (Prosulfocarp) midler i efteråret” hvor der er der er fokus på IPM vedr. bedre virkning og reduceret afdrift af jordmidler.
Husk at kigge efter lus – der er fundet enkelte lus i tidligt sået vinterbyg. Læs mere her