Aktuelt i marken uge 43
Fokus på bladlus og manganmangel
Bladlus i vintersæd
Vejrdata fra DMI viser en betydelig stigning i temperaturerne de kommende dage. Derfor, trods megen omtale i de seneste skriv, omkring bladlusangreb i den tidligsåede vintersæd, så er problematikken fortsat aktuel. Varmegraderne, som fortsat måles i øjeblikket, giver anledning til en yderligere opformering af lus, og det vil, ifølge Graddageberegneren, blive aktuelt at kigge efter lus i alle vintersædsmarker sidst på ugen, og altså ikke blot de tidligsåede.
Bekæmpelse er fortsat en mulighed, og vores anbefalinger, samt link til Syngentas graddageberegner app BYDV assist kan findes her.
Manganmangel i vintersædsmarkerne
Mangantildeling er en vigtig faktor at medtage i sine efterårsbehandlinger af vintersædsmarker, ved behov.
Som nævnt i sidste uge, kan manganmangel føre til store udbyttetab, og du skal derfor være særlig opmærksom på tidlige mangeltegn.
Opmærksomheden bør i særdeleshed ligge på de kraftige vintersædsmarker, som ud fra erfaringsmæssige konklusioner, døjer med manganmangel.
Risikoen for mangel, ses fortrinsvis på sandede jorde og/eller ved højt humusindhold, med et Rt over 6,5 på de sandede jorde, eller over 7,5 på lerjorde.
Du kan i vores tidligere skriv finde hjælp til middelvalg, samt behandlingsstrategi her.