Pleje af græs- og naturarealer: Øget fleksibilitet på plejekravet fra 2023
Fra 2023 får du mulighed for at have større arealer uden slæt eller tydelige tegn på græsning.
Fra 2023 indfører Landbrugsstyrelsen øget fleksibilitet på arealer med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer. I dag kan du undlade plejeaktivitet på enkelte delarealer på op til 500 m2. Delarealerne uden plejeaktivitet må samlet udgøre op til 10 pct. af marken.
Denne regel ændrer man nu, så du fra 2023 kan undlade plejeaktivitet på delarealer op til 1,0 ha. Samlet må delearealerne udgøre op til 20 pct. af marken.
Den øgede fleksibilitet vil gælde for både nye og eksisterende tilsagn med virkning fra 2023.
Formålet med at øge fleksibiliteten er, at du får bedre mulighed for at gennemføre en mere ekstensiv drift af dit areal med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer.