Vinterhvedesorter
Endnu en del af vores beretning bliver her offentliggjort.
I denne uge udgiver vi udbyttetallene for vinterhvedesorter 2022.
Forord
Udbytterne har været rekordhøje i år. Målesorten havde et gennemsnitligt udbytte på 119 hkg/ha.
De højeste udbytter på landsplan er fra sorterne Champion, Pondus, Heerup, DLG´s sortsblanding Wheat Mix Star, Kvium og RGT Stokes, som alle ligger over målesorten.
I vores lokale forsøg i Karise, har sorterne Champion, Pondus, Momentum og Nordic Seed Hvede Allround Mix givet de højeste udbytter.
Indledning
Formålet er at undersøge udvalgte sorters ydeevne, samt kvalitets- og dyrkningsegenskaber under normale forhold. Der er udført 10 landsforsøg i sortsafprøvningen, samt 8 supplerende forsøg hvoraf vores eget forsøg er fremhævet under resultaterne. I de Supplerende forsøg, har de lokale konsulenthuse udvalgt de mest udbredte sorter i deres område og flere nye sorter.
Resultater
Udbytterne har været særdeles gode i år.
I tabel 1 vises udbytterne fra Landsforsøgene over den seneste årrække, mens de lokale forsøg for 2022 er vist særskilt, herunder det supplerende forsøg i Karise.
Målesortsblandingen i landsforsøgene havde et gennemsnitligt udbytte på 119,6 hkg/ha, hvilket er rekord højt. Champion, Pondus, Heerup, DLG´s sortsblanding Wheat Mix Star, Kvium og RGT Stokes har på landsplan givet de højeste udbytter med forholdstal (FHT) 101-103. Omvendt ligger Informer, KWS Colosseum, LG Initial og RGT Saki med FHT 97.
I vores lokale forsøg i Karise gav sortsblandingen 103,7 hkg/ha.
De højest ydende sorter i Karise var Champion, Pondus, Momentum og Nordic Seed Hvede Allround Mix i nævnte rækkefølge. De laveste udbytter blev høstet i Heerup, Graham og RGT Saki med FHT 92-86.
Resultaterne i tabel 2 viser udvalgte sorters dyrkningsegenskaber og sygdomsmodtagelighed. Proteinindholdet er målt som råprotein i tørstof og variere meget lidt med et gennemsnit på 9,4 % ±0,06 og brødhvedesorterne KWS Extase og LG Initial ligger højest med 10,1 %. I landsforsøgene blev der registreret meget lidt lejesæd i de fleste sorter med karakteren 1 ud af 9.
Sorternes karakter for sygdomsmodtagelighed er vist ved 1-4, hvor 4 er meget høj modtagelighed og 1 er ikke modtagelighed. Det bør bemærkes, LG Initial score 0 i modtagelig for Meldug og Gulrust. KWS Dawson score 0 i modtagelighed for Meldug og Pondus score 0 i modtagelighed for Gulrust. Alle andre sorter betragtes nu som modtagelig eller meget modtagelig.
Merudbyttet for svampebekæmpelse giver en indikation af sorternes sundhed. Jo højere merudbytte for svampebekæmpelse jo ringere sundhed. Særligt sortblandingen Wheat Mix 221 skiller sig ud med et meget lille merudbytte for svampebekæmpelse. De andre sortsblandinger ligger også under gennemsnittet som er på 6,4 hkg/ha. De sorter hvor det mindst kan betale sig er svampebekæmpe er Graham, KWS Dawson og Informer.
Kommentarer til årets resultater
Det har overordnet set været et fantastisk høstår.
Betingelserne har været gode og det tørre forår og sommer har medvirket til et meget lavt sygdomstryk i år.
Det relativt lave udbytte i forsøget i Karise (103,7 hkg/ha) sammenlignet med udbytterne på landsplan, er formentlig grundet det utroligt tørre forår, der gjorde den tunge lerjord sten hård og hindrede optimal rodudviklingen. Men det er stadig et højt udbytte sammenlignet med det forgange år, hvor målesorten i Karise forsøget havde et udbytte på 81,8 hkg/ha.