Så er det ved at være sidste frist for indberetning
Vi på planteavlskontoret finder denne nyhed, som værende vigtig information endnu engang til jer, som endnu ikke har fået indsendt jeres gødningsregnskab, SJI eller IPM-skema.
Vi har herunder listet de vigtigte informationer op, som du skal være særlig opmærksom på inden fristen for indberetning.
Gødningsregnskab
Alle, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal indsende gødningsregnskab årligt.
Tidspunktet for indsendelse, er årligt fra start oktober, og indtil 31 marts.
Skulle du midt i planperioden vælge at ophøre din bedrift, laves et afsluttende regnskab, efter endeligt ophør.
Dette betyder altså også, at du trods en afviklet bedrift, som ikke har anvendt gødning i planperioden, skal indsende et regnskab uden forbrug.
Sprøjtejournal
Alle jordbrugere skal føre sprøjtejournal og kunne fremvise en opdateret sprøjtejournal med det samme, hvis Landbrugsstyrelsen skulle komme på uanmeldt besøg.
Sprøjtejournalen skal senest indberettes 31. marts årligt.
Dog er det udelukkende bedrifter på mere end 10 ha, som har pligt til at indberette sprøjtejournal.
IPM
Alle bedrifter på mere end 10 ha, skal indberette et IPM-skema.
Dette får du besked om i din e-boks.
IPM-skemaet kan først udfyldes, når din sprøjtejournal er indberettet, og kan ikke udføres af din planteavlsrådgiver.
Skemaet kræver personligt log-in, hvor du benytter dit MitID inde på sji.mst.dk og har ligeledes sidste indberetningsdato d. 31 marts årligt.
Oplever du problemer med dit IPM-skema, skal du ringe til Miljøstyrelsens Informationscenter på tlf.: 72 54 44 66