Usikkerhed om sukkerkontrakter kontra forpagtningskontrakter
Den nye Brancheaftale kan få betydning for de forpagtningskontrakter, hvor sukkerkontrakter er involveret.
Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar har i gennem længere tid forhandlet om en kommende Brancheaftale.
Indtil videre har parterne ikke kunnet blive enige om, hvordan aftalen skal se ud fra 2017, hvilket har medført usikkerhed om, hvordan systemet for sukkerkontrakter skal se ud fremadrettet.
Danske Sukkerroedyrkere har flere gange informeret om forhandlingerne på deres hjemmeside, og om konsekvenserne af, at der endnu ikke er indgået en ny aftale. Man har især gjort opmærksom på følgende:
- Deadline for handel med sukkerkontraktmængde er den 31. marts 2016
- Parterne i forpagtningskontrakter, hvor sukkerkontrakter er involveret, skal være opmærksomme på, at der er risiko for, at forpagter ikke kan levere sukkerkontrakten tilbage til bortforpagter ved forpagtnings-aftalens udløb. Parterne bør derfor overveje, om der skal ske ændringer af forpagtningskontrakten, og/eller om kontraktmængden skal flyttes inden ovennævnte deadline
Danske Sukkerroedyrkere beskriver i seneste nyhedsinformation af 17. februar de relevante problemstillinger, samt hvilke muligheder, man har i forpagtningsforhold. Informationerne kan du se her