TILSKUDSNYT: Miljøteknologipuljen overansøgt med 105 mio. kr.
NaturErhvervstyrelsen har opgjort antallet af ansøgninger på Miljøteknologipuljen for 2016, og interessen for ordningen er ganske stor. Der var afsat 110 mio. kr., men der er søgt tilskud for 215 mio. kr.
Interessen for at søge tilskud til miljøtekniske investeringer har været stor. NaturErhvervstyrelsen har modtaget 705 ansøgninger fordelt på tre indsatsområder. Der var afsat samlet set 110 mio. kr. i tilskudsordningen, men der er ansøgt tilskud for samlet set 215 mio. kr.
Svineproducenterne står for størstedelen af ansøgningerne, hvor der samlet set er indsendt 406 ansøgninger. Det betyder desværre, at ikke alle ansøgere kan forvente at modtage tilsagn.
Oversigt over antal ansøgninger fordelt pr indsatsområder på Miljøteknologi 2016):
Prioriteringen af ansøgningerne vil ske på baggrund af de ansøgte projekters omkostningseffektivitet. Projekter, der billigst muligt reducerer miljø- og klimabelastningen pr. reduceret enhed, vil blive prioriteret over projekter med en højere omkostning pr. reduceret enhed.
Det betyder, at de projekter, hvor landmanden har fået en skarp pris på teknologien, vil have en bedre chance for at opnå tilskud. Og prioriteringen sker for at sikre “mest miljø for tilskudskronerne”.
For yderligere informationer kontakt vores samarbejdspartner og ekspert i tilskudsordninger Mie Kruuse Meineche, tlf. 24 99 42 71, mim@landbosyd.dk