Hvedegalmyg!
Vi har ved Karise fundet rigtig mange hvedegalmyg -men heldigvis er de fleste marker ikke længere påvirkelige.
Bekæmpelse skal rettes mod de voksne hvedegalmyg, og de gør kun skade fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Larverne søger ind til kerneanlæggene og suger, hvilket resulterer i skrumpne kerner.
Det er kun aktuelt at bekæmpe den orangegule hvedegalmyg indtil begyndende blomstring, og med en fangst på over 120 galmyg pr. fælde pr. dag i feromon fælderne, der er sat ud i vinterhvedemarker.
De fleste marker er nu ved at afblomstre, og en bekæmpelse er ikke nødvendig. Enkelte sene marker er undtagelsesvis endnu ikke begyndt at blomstre. Billedet viser, når hveden er afblomstret. Vi har i Karise fundet mange galmyg, også over bekæmpelsestærsklen på 120 myg pr. fælde pr. dag.
Vinterhvedes aks starter generelt blomstring i midten af akset. Når man i midten af akset kan finde støvknapper, som støver, når de nulres mellem to fingre, så er blomstringen startet, dvs. Tilsvarende er blomstring afsluttet, når støvknapperne “hænger ud” midt på akset i hvede.