Svineafgiftsfondens takster nedsættes
Danish Crown har meldt ud at svineafgiftsfondens takster på slagtninger og eksport bliver sænket i 2019.
Sommerens ekstraordinære tørke satte gang i en tørkepakke til landbruget, der skulle mindske nogle af udgifterne for de danske landmænd. En af de udgifter, er opkrævningen af afgifter til Svineafgiftsfonden.
Dermed bliver afgifterne med virkning fra 1. januar 2019 således (afgiften i 2. halvår 2018 angivet i parentes):
Slagtning
- grise, søer, orner under 110 kg. – afgift kr. 1,70 (5,00)
- grise, søer, orner på 110 kg. og derover – afgift kr. 2,45 (9,90)
Eksport
- smågrise til og med 15 kg. – afgift kr. 1,00 (0,90)
- smågrise over 15 kg. til og med 50 kg. – afgift kr. 1,15 (2,00)
- grise, søer, orner over 50 kg. til og med 135 kg. – afgift kr. 1.70 (5,00)
- grise, søer, orner over 135 kg. – afgift kr. 2,45 (9,90)
Grunden til at der fortsat opkræves afgifter til fonden er, at det er besluttet at yde økonomisk støtte til vildsvinehegnet langs grænsen til Tyskland. Samtidig må det påregnes, at afgiften stiger i 2020 med henblik på også fremover at kunne understøtte sektorens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.