Dyrskuet ved Bregenvted aflyst
Det kommer ikke som nogen overraskelse, og nu står det også på dyrskuets hjemmeside. Danmarks største børnedyrskue aflyser. De frivillige og foreningen bag arrangementet glæder sig til at tage imod en masser glade gæster og udstillere i 2021.
Børn & Dyr på Bregentved er meget kede af at måtte aflyse årets dyrskue på grund af situationen med coronavirus i Danmark, skriver foreningen på hjemmesiden.
Vi ved at mange børn, var godt i gang med forberedelserne til at udstille, og vi var også godt i gang med planlægningen og havde set frem til at afholde dyrskue her i 2020, men nu vil vi stedet fortsætte planlægningen hen mod 2021, lyder det.
Vi håber rigtig meget at se jer alle, udstillere, gæster og ikke mindst alle de frivillige i 2021.
SES VI IKKE FØR – SES VI I 2021
Om dyrskuet
På børnedyrskuet dyster op imod 250 børn sammen med deres kæledyr om den eftertragtede Bregentvedpræmie eller deltager i andre 4H aktiviteter.
For mange 4H´er er dyrskuet ”den store eksamen” efter flere måneders forberedelse i 4H hvor de har lært om pasning og pleje af deres kæledyr.
Hvert år besøger ca. 12.000 gæster børnedyrskuet som foregår lørdag og søndag i uge 26. Mange besøgende kommer fordi det er en tradition – de kom der som børn med deres forældre – nu tager de deres børn med til dyrskuet, for at give dem en god oplevelse. Besøgende som ikke har været på ”Børn & Dyr på Bregentved” før, bliver ofte overrasket over dyrskuet størrelse – dyrskuepladsen er på næsten 13 fodboldbaner. Dyrskuet afholdes i den smukke Piberhusfold, som ligger nær Bregentved Gods ved Haslev på Midstjælland.