Industrien ikke markant påvirket af COVID-19
Industriens produktion og omsætning marts 2020
Det samlede produktionsindeks for industrien faldt i marts med 0,4 procent. Set over hele første kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019 er den samlede industriproduktion faldet med 0,5 procent. Selvom der således er tale om et fald, så er det inden for de udsving, der normalt er i produktionen.
Dermed kan faldet ikke direkte relateres til COVID-19 og følgerne heraf. I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at restriktionerne som følge af COVID-19 først blev meddelt 11. marts og i forhold til andre erhverv kun i mindre grad ramte industrien. I Konjunkturbarometrene for april fremgår det dog, at industrien forventer en markant nedgang, som må formodes at påvirke produktionen de kommende måneder.
Industriens produktion og omsætning er første pejlemærke for udviklingen i dansk økonomi, som er baseret på indberetninger om virksomhedernes faktiske aktiviteter. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling.
Læs hele historien på Artikel om produktionsindeks hos Dansk Statistik