Aksløberens larve – angriber vintersæd og frøgræs i efteråret

Risikoen for angreb er størst hvor der hyppigt dyrkes vintersæd og/eller frøgræs. Særligt i lune efterår, vil de kraftigste angreb finde sted, da lunt og tørt vejr fremmer larvernes udvikling.

De første angreb i marken ses i typisk september, hvor spildkorn og nysåede kornmarker og frøgræs angribes (se billeder af angreb herunder). Larverne kaster sig oftest over de tidligst såede marker, men angrebene er normalt ret koncentrerede, da larverne ikke flytter sig ret langt.

Larvernes skade ses som trevlede eller afbidte blade. Larverne bor i lange ’rør’ (30-40 cm) på tykkelse med et halmstrå som de graver i marken. Ofte kan man finde afgnavne blade som er trukket ned i deres rør. Larverne er ikke følsomme for kulde. De indstiller først aktiviteten, hvis jorden er frossen. Hvis jorden er optøet og der ligger sne, kan de fortsætte med at æde under sneen.

Larvernes gnav giver trevlede blade