Halloween har indtaget de danske marker
De orange græskar har vundet danskernes hjerter med fejringen af Halloween, og det sætter også sit præg på markerne, hvor dyrkningen af græskar er vokset med næsten 50 procent siden 2015.
Halloween-sæsonen er over os, og græskar i alle farver og former myldrer frem i gader, haver og store bunker foran supermarkederne. Og faktisk myldrer græskarrene også frem på de danske marker i de her år. Siden 2015 er det markareal, der bruges på at dyrke græskar, vokset med næsten 50 procent.
Det er især de store, orange græskar, som børnene udhuler til uhyggelige halloween-lygter, og den mindre, rødlige hokkaido, som fylder mest på markerne. Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen.
I 2015 dyrkede vi græskar på 234 hektar i Danmark, og siden er arealet steget, så der i år er græskar på næsten 342 hektar. Og det er primært halloween-græskar, der står for væksten. Men det lille hokkaido, som mange bruger i madlavningen, ser vi også flere af, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.
Læs hele nyheden her.