Forlængelse af tre midlertidige COVID-19 ordninger vedrørende sygedagpenge
Folketinget vedtog 22. december et lovforslag, der forlænger tre midlertidige COVID-19 ordninger, der ellers ville være udløbet ved årsskiftet.
Følgende ordninger er forlænget til og med den 31. marts 2021:
- Sygedagpenge til lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, herunder lønmodtagere, der er pårørende til personer i øget risiko.
- Udvidet ret til refusion til arbejdsgiveren fra medarbejderens første fraværsdag, når medarbejderen er smittet eller antaget smittet med COVID-19. Udvidet sygedagpenge til selvstændige, der er smittet eller antaget smittet med COVID-19.
- Barselsdagpenge til forældre med børn, der hjemsendes pga. COVID-19 og forældre til børn, der er konstateret smittet med COVID-19. Ordningen gælder både lønmodtagere og selvstændige og omfatter forældre til børn op til og med 13 år. Forældrene skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Derudover er det en betingelse, at forældrene ikke har omsorgsdage, afspadsering eller sygedage, der kan bruges på pasning af barnet.