Det mener L&F: Vismændenes visioner afvikler dansk landbrugsproduktion
Sådan lyder det fra bestyrelsesformand Søren Søndergaard, der fortsætter med følgende kommentar til de økonomiske vismænds regnestykke omkring CO2-afgiften.
– Vi forventer bedre faglighed med så høje indsatser. Lad os nu udvikle verdens bedste fødevareerhverv med nogle af verdens bedste og mest nytænkende landmænd i spidsen frem for afvikling ved afgifter.
– Vismændenes rapport kom i en uge, hvor vi markerer ét-året for coronanedlukningen. Her leverede Fødevaredanmark hele vejen igennem. En sundhedskrise blev aldrig en fødevarekrise. Tak til jer alle for indsatsen under coronakrisen, lige fra stalde over tankvogne til slagterier. Og skal vi ikke erkende, der faktisk er sikkerhedspolitik gemt i sikre leverancer af gode fødevarer? Lad os huske det efter sådan en melding fra vismændene.
– Vismændenes forslag om en ensartet afgift på 1.000-1.200 kr pr ton CO2-ækvivalent for alle sektorer er en dansk enegang. Der findes ikke noget andet land, som i dag afgiftsbelægger udledninger af drivhusgasser i landbruget. Vi ser frem mod en reduktion på 22-25 procent i beskæftigelsen i landbruget og 8-9 procent i fødevareindustrien. Og det er endda med vismændenes meget positive briller. Vi er ikke i tvivl om, tabet af arbejdspladser og skatteindtægter er langt højere.
Nonchalant rykken rundt
– Vismændene tror, beskæftigelsen vil flytte til andre, mindre CO2-intensive sektorer. Tilgangen er præget af nonchalant rykken rundt med mennesker i Excel-ark. Vismændene forholder sig ikke til arbejdspladsernes placering, de uddannelsesmæssige forudsætninger eller vilkårene. Vil det være muligt som i dag at gå direkte ind som ufaglært og få job på gode vilkår på slagterierne?
– Vores undren over lækageraten er stor. Nu bliver det lidt teknisk, men: De økonomiske vismænd bruger drivhusgasudledninger i forhold til bruttoværditilvæksten som mål for lækagerate. Det giver et fejlagtigt lavt mål for lækagen. En lavere bruttoværditilvækst relativt til andre lande skyldes med al sandsynlighed, at vi i dansk landbrug har nogle af de højeste omkostninger i EU. Grundene er et højt lønniveau, stram miljøregulering og mange investeringer i ny teknologi.
– Målet siger absolut intet om klimaeffektivitet pr. produceret enhed. Her er danske landmænd i top. Hvorfor ikke måle efter det og anerkende, at nedlægger vi dansk produktion, rykker klimaudledningerne bare til udlandet?
– Hvorfor vismændene ikke tager effekter fra frivillig udtagning af lavbundsjord mod fuld erstatning eller skovrejsning forstår jeg ikke. Her er samfundsøkonomisk billige klimatiltag med stor politisk opbakning og landbrugets støtte.
– Alle pointer tager vi konstant ind i samtaler med alle parter. Vi tager den også gerne med vismændene, lyder det fra Søren Søndergaard.