Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne
Aldersgennemsnittet i kommunernes landdistrikter er siden 2011 steget med 3,9 år fra 39,2 år til 43,1 år. Med hhv. 4,2 år og 4,3 år steg aldersgennemsnittet mest i Nord- og Vestjyllands kommuners landdistrikter. Til sammenligning er aldersgennemsnittet for hele Danmark i samme periode steget med 1,7 år fra 39,8 i 2011 til 41,5 i 2021. I Aarhus by samt hovedstadsområdet steg aldersgennemsnittet med 0,2 år og i Odense by med 0,5 år. I Aalborg by faldt aldersgennemsnittet derimod med 0,5 år. Af kortet ses ændringen i aldersgennemsnittet for kommunernes landdistrikter i løbet af de seneste ti år.
Læs hele historien på Danmarks Statistik.