Spring i økologisk detailsalg
Detailsalget af økologiske fødevarer steg 14 pct. og rundede 16,0 mia. kr. i 2020 mod 14,1 mia. kr. i 2019. Målt i mængder var stigningen endnu større, da kilopriserne typisk faldt med 10 pct. i de enkelte varegrupper. Blandt højdespringerne var bananer, hvor salget blev mere end fordoblet, fra 285 mio. kr. i 2019 til 588 mio. kr. i 2020. Æblesalget steg 30 pct. til 269 mio. kr. i 2020. Detailsalget af alle økologiske fødevarer estimeres til 13 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2020 mod 12 pct. i 2019.
Læs hele nyheden på Danmarks Statistiks hjemmeside.