Antallet af konkurser fortsætter opad
Der var 234 erklærede/kundgjorte konkurser i oktober blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 28,2 pct. flere end i september. Konkurserne medførte 808 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 35,3 pct. færre end i september. Antallet af konkurser i aktive virksomheder i perioden august-oktober var 13,1 pct. højere end i maj-juli, mens jobtabet var 22,3 pct. højere. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser afviklingen af iværksætterselskaberne fra 15. oktober har i form af tvangsopløsninger og konkurser.