Bæredygtighed skaber også bundlinje
June Hansen er driftsøkonom i Østdansk Landboforening, og brænder for at skabe værdi for kunden gennem en klar strategi med ESG.
Den nyansatte driftsøkonom fra Midtlolland, glæder til at sparre endnu mere med landmændene, og fortæller i sommerudgaven af medlemsbladet Vi Gir Dig Råd, om de muligheder, der ligger lige for.
– Fra første januar 2024 vil bankerne i en eller anden grad forvente en ESG-afrapportering. Men landmanden kan allerede begynde nu med at plukke de lavthængende frugter, der allerede nu er på mange dygtige bedrifter. For bæredygtighed skaber bestemt også værdi, og det hjælper jeg landmanden med, lyder det fra June Hansen.
Læs mere om ESG og bæredygtighed når medlemsbladet udkommer til juni.
Hvad er ESG?
ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse). ESG har udviklet sig til at blive et værktøj, som virksomheder kan bruge til at give et mere nuanceret billede af deres virksomhed. I dag anvendes ESG-data i vidt omfang til at kommunikere virksomhedens bæredygtighedsstrategi over for investorer, som anvender nøgletallene til at vurdere, hvor risikable virksomhederne er, og til, sammen med de finansielle data, at få det fulde overblik over omkostningerne forbundet ved at investere i dem.