GENERALFORSAMLING: Stabilitet, fremgang og klar til nye opgaver
Genvalgte bestyrelsesformand Ole Elbæk kom i sin beretning både ind på både Cap-reformen, krigen i Ukraine samt bæredygtighed, hvor ESG bliver en del af virksomheders hverdag.
– Jeg tror slet ikke, vi kan forestille os hvilke konsekvenser den russiske-Ukrainske krig vil få for den fremtidige udvikling af vores samfund. Indtil 24. februar var der kommet godt gang væksten i USA og Europa, med en begyndende inflation og dermed også begyndende rentestigning. Rentestigningen er foreløbigt sat på standby i hvert fald i Europa. Når inflation er drevet udelukkende af forhøjede energipriser, giver det naturligvis nogle skævvridninger, som ikke kan bære rentestigninger. Sådan indledte Ole Elbæk sin beretning hvor formandens tanker gik til det ukrainske folk.
På landbrugsscenen har flere politiske området stået i rampelyset. Et af dem er CAP-reformen. Den er ikke vedtaget endnu, men nogle af de ændringer der er lagt op til kan påvirkes, selvom det mest er småjusteringer.
– Fra 2023 bliver grundbetaling støttesatsen ens for alle ansøgere, da satsen ikke længere vil være baseret på værdien af den enkelte ansøgers betalingsrettigheder. Det vil sige, at der skal søges særskilt for ko-præmier, og dem der har stivelseskartofler og sukkerroer. Denne støtte udfases så frem til 2027, lød det fra talerstolen.
Stabilt medlemskab
Ole Elbæk gav overblikket over BNBO, som bestyrelsen har arbejdet meget med.
– I Østdansk Landboforening arbejder vi fokuseret med BNBO. De boringsnære beskyttelsesområder. Vi er gået ind i processen med en positiv indstilling til, at den lovgivning der er, skal man også prøve at leve op til. Selv om jeg synes, det faglige grundlag er noget tvivlsomt, er der gennem tiden lavet mange politiske aftaler, der ikke altid er fagligt funderet.
– Det ligner denne beslutning, en ren politisk beslutning. Og med den meget løse formulering om ”…at kommunerne bør og kan være med til at facilitere processen…”, er der ikke er kommet rigtig gang i aftalerne mellem vandværker og lodsejere. Derfor tror jeg det bliver vanskeligt at få lavet samtlige aftaler inden udgangen af 2022, som loven foreskriver. I foreningen har vi afholdt møder med de fire kommuner, som vi har størst berøringsflade med. Næstved, Vordingborg, Faxe og Stevns. Jeg tror, det var med til at sætte lidt skub i processen. Kommunerne har siden holdt møder med vandværker og lodsejere, hvor vi også var inviteret. Stor tak til kommunerne fordi de inddrager os i processen.
Masser af arbejde også med ESG
På regnskabsområdet var der også roser fra formanden.
– Der er status quo på Ø90-regnskaberne med kun en nedgang på 2 regnskaber. 924 stk. ultimo 2021, og der er kommet flere til siden. Det er et meget flot resultat i forhold til strukturudviklingen i landbruget. Den 9. marts afholdt vi økonomimøde, hvor vi havde mange deltagere. Det var et meget informativt arrangement med en bred orientering om erhvervets økonomiske resultater i 2021.
– Her kom vi også ind på begrebet ESG – Environmental Social Governance. Vi skal fremadrettet i landbruget forholdes os til bæredygtighed gennem ESG. Dette er krav fra det omgivende samfund og landbrugets samarbejdspartnere herunder banker og realkreditinstitutter. Det stiller store krav ikke blot til de enkelte landbrug men også landbrugsrådgivningen. Det er noget vi er meget opmærksom på i Østdansk Landboforening.
– Vi har brugt efteråret på at optimere vores organisation, således at vi kan fokusere på vores kerneområder og også være i stand til at rådgive omkring klima og ESG til gavn for landmanden og den erhvervsdrivende – både nu og i fremtiden.