Årsmøde i økonomi: Forhold dig til en kommende afgift og benyt ESgreen Tool
Årsmødet i økonomi i Østdansk Landboforening blev igen en succes.
Økonomikonsulent Hans Boding kunne ud fra de første årsrapporter fra 2022 løfte sløret for, at det ser nogenlunde lyst ud på den økonomiske front.
Kollega og økonomikonsulent Zwanita Reinders opfordrede tilhørerene til at bruge ESGreen Tool – landbrugets nye klimaværktøj.
– Find ud af hvad din bedrift udleder, så ved du hvilket Co2-regnskab, du skal forholde dig til, og hvad du måske selv kan forbedre, lød det fra Zwanita Reinders, der glædede sig over debatten og den gode spørgelyst.
Områdedirektør for Public Affairs og Kommunikation i Landbrug & Fødevarer, Andreas Bach Mortensen, var dagens gæst. Han kom blandt andet ind på afgiften til landbruget. For selvom regeringen understreger, at en afgift ikke må koste arbejdspladser i erhvervet og de penge staten indkræver skal tilbage til landbruget og primærbedriften, skal man forholde sig til en ny virkelighed.
– Vi må alle sammen arbejde med og indstille os på, at der er en stor politisk enighed om en afgift. Men den bliver ikke så slem som frygtet, hvis regeringen vel og mærke lever op til regeringsgrundlaget. Vi vil selvfølgelig udfordre den løsning og holde de politiske parter op på de løfter de har givet – vi vil få det bedste ud af, lød det fra Andreas Bach Mortensen.