Ledelsesberetning og ESG
Udvid din ledelsesberetning med et afsnit om ESG
Din årsrapport er måske allerede lavet og du er blevet bedt om, at skrive en ledelsesberetning hertil. Det er der ikke så meget nyt i, mange har allerede i flere år skrevet en årlig ledelsesberetning. Det er dejligt for dig selv når du tager et årsrapport frem fra tidligere år, kan du få genskabt billeder på netop det år, når du læser din ledelsesberetning. Men det er i lige så høj grad en god ting for at fortælle den person, som læser din årsrapport – typisk banken eller realkreditforeningen – om året der er gået. Her er nemlig din mulighed for at fortælle i dine egne ord, hvad der gik godt og mindre godt i årets løb, for måske at give en forklaring bagved tallene.
Udvid din ledelsesberetning
Som en del af ledelsesberetningen, bliver der en udvidelse med kommende krav om rapportering på bæredygtighed. I fremtiden skal det betragtes som en lige så vigtig del af din årsrapport, sammen med dine økonomiske nøgletal.
Der skal tages stilling til ESG – de Miljømæssige, Sociale og Ledelsesmæssige tiltag -, som du allerede har gang i på din bedrift, eller har planer om.
Det kan godt lyde som noget ’fluffy’, men når man sætter sig ned, og tænker over de tiltag du -bevidst eller ubevidst- allerede har gang i, så er du i gang. Det handler nemlig i første omgang om, at du er i gang, så du omstiller din tankegang til en (endnu mere) bæredygtig tilgang.
Hvad er bæredygtigt
Når vi tænker på den bæredygtige omstilling, kommer vi tit kun til at tænke på de miljø- og klimamæssige tiltag. Dette er dog kun én af parametrene. Den sociale faktor og den ledelsesmæssige faktor er lige så vigtigte. Sjovt nok hænger de også sammen. Du kan ikke være en god leder, men samtidig ikke have styr på dine medarbejdere. Og du kan ikke lave dyre miljøtiltag (f.eks. købe en præcisionssprøjte), men ikke have styr på din finansiering. Der skal være sammenhæng. Du kan se det som ’sund fornuft’, for at have en bæredygtig virksomhed.
Hvad kan jeg så skrive om i min ledelsesberetning
Udover at du fortæller i din ledelsesberetning hvordan året er gået, hvad var godt, og hvor var der udfordringer, så skal du skrive noget om ESG.
E. Environment (miljø) f.eks. tiltag for at mindske ressourcespild, vand- og elforbrug, affaldshåndtering, natur- og biodiversitetstiltag mm.
S. Social: f.eks. sikkerhed på arbejdspladsen, ekstra tiltag, APV, ligestilling, efteruddannelse, socialt ansvar, dyrevelfærd mm.
G. Governance (ledelse) f.eks. en nedskreven strategiplan, din digitaliseringsgrad, finansiel strategi, fremtidsfuldmagt, beredskabsplan, rapporteringsprocedurer, opfyldes alle krav fra myndighederne mm.
Du kan spørge din økonomikonsulent om at få nogle ideer til at komme i gang. Du kan bruge vores eksempler til inspiration, når du i dine egne ord skriver om hvad du foretager dig af bæredygtige tiltag.
Klimaaftryk
Hvis du allerede har været ind på ESGreentool.dk og har set på dit klimaaftryk, så kan du vedhæfte det som bilag til din ledelsesberetning. Det kan give dig overblik over, hvad en evt. CO2-afgift kunne betyde for din bedrift. Her kan du også lave nogle scenarier, hvor du ændrer på nogle parametre, og se hvad det har af betydning for CO2-aftrykket.
Kontakt en af vores ESG- eller klimarådgivere og bliv inspireret:
ESG-rådgivere: June Hansen og Line Hansen (økonomi)
Klimarådgivere: Zwanita Reinders (økonomi), Maja Folmer-Petersen og Thomas Laugesen (planteavl)