Webinar: Kollektive virkemidler og deres betydning for markreguleringen

Landbrug & Fødevarer inviterer til Webinar: Kollektive virkemidler og deres betydning for markreguleringen
Webinaret er åbnet for alle interesserede.
Landbrug & Fødevarer inviterer hen over foråret til en række faglige seminarer som baggrund for arbejdet i de lokale grønne treparter. 2. seminar i rækken handler om kollektive virkemidler.
Kollektive virkemidler spiller en central rolle i den grønne trepart og har f.eks. stor betydning for markreguleringen, da det gælder, at jo flere kollektive virkemidler der etableres, jo lavere bliver kravet til målrettede efterafgrøder.
For landmænd og lodsejere er det afgørende at forstå samspillet mellem disse tiltag samt de incitamenter og muligheder, der ligger i det kollektive spor. På denne baggrund inviterer Landbrug & Fødevarer til et webinar, hvor faglige eksperter fra SEGES Innovation vil give en nærmere forståelse for følgende:
En overordnet introduktion til den skærpede miljøgaranti, braklægningspunktet og forklaring af den meget klare incitamentstruktur for at gå aktivt ind i indsatsen. Oplæg v. chefkonsulent Søren Kolind Hvid
Et praktisk perspektiv på implementeringen af den grønne trepart samt viden om konkrete værktøjer og muligheder for den enkelte lodsejer. Oplæg v. chefkonsulent Simon Bjorholm.
Webinaret afholdes onsdag den 25. april 2025 kl. 11.00 – 12.30
Der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til oplægsholderne under webinaret. Hvis du ikke har mulighed for at deltage live, vil en optagelse efterfølgende være tilgængelig på www.lf.dk.