1. Aflever alle dine bilag
Selvom der umiddelbart er lang tid til momsfristen den 1. marts, er det en rigtigt god ide, at du får lagt alle dine bilag fra året ind i InterCount allerede i dag. Så behøver din assistent nemlig ikke sidde i sidste øjeblik op til momsfristen for at behandle dine bilag, men kan gøre det i de første uger i det nye år. Det er en stor hjælp for din regnskabsassistent – men også til dig selv, fordi du så ikke behøver stresse over at skulle finde dine bilag i sidste øjeblik.
Bilagene gælder alle former for erhvervsmæssige fakturaer, kvitteringer, afregninger, betalingsservice og kontoudtog fra leverandører og bank.Du kan indsende bilag til InterCount ved at videresende dem via e-mail til cvr@intercount.dk eller ved at scanne dine fysiske bilag med mobilen gennem InterCount-appen.
Læs mere om InterCount-appen, og hvordan du downloader den, her.
2. Udfyld og indsend din statusseddel
På statussedlen anfører du, hvor mange varer du har på lager ved årets udgang. Det er vigtigt, at du udfylder den korrekt, så dit årsregnskab bliver retvisende, når din assistent skal lave det. Hvis du har købt varer i årets løb, som fx ikke er brugt, skal de ikke tælles med i regnskabet. Har du købt noget, som er overgået til privatforbrug, skal det også anføres.
I InterCount er det let at udfylde og aflevere statussedlen direkte i programmet. Du finder et link til statussedlen i øverste højre hjørne på forsiden, når du er logget ind i programmet. Statussedlen kan udfyldes umiddelbart efter 31/12. Login-oplysninger får du tilsendt fra din DLBR-virksomhed
Og husk: der er sat to flasker vin til lodtrækning mellem alle dem, som har afleveret deres statusseddel senest d. 16. januar!