Vi søger en Juridisk sagsbehandler til Ejendom og Jura i Rønnede

Vil du være en del af et passioneret team med fokus på at skabe værdi?

Hos Østdansk Landboforening er vi et engageret team på 64 dedikerede medarbejdere, der brænder for at levere rådgivning og service til landmænd, gartnere, vognmænd og andre erhvervsdrivende. Vores mission er at gøre en forskel for vores kunder ved at tilbyde personlig og kvalificeret rådgivning indenfor økonomi, regnskab, planteavl, HR, ejendomshandel og jura. Som en virksomhed i vækst og konstant udvikling søger vi nu en ny kollega til afdelingen Ejendom og Jura, der kan bidrage til vores fortsatte rejse fremad.

Om stillingen:

Vi leder efter dig, der har en fortid som advokatsekretær, lejeadministrator, jurist eller lignende og gerne med erfaring indenfor følgende områder:

– Behandling af dødsbo og boopgørelser
– Skilsmissebehandling
– Lejeadministration

Vi favner bredt i vores opgaver, så opfylder du ikke præcis ovennævnte, så lad os høre fra dig alligevel, hvis du kender til andre af vores arbejdsområder.

Hvem er vi i Ejendom og Jura?

Vores team består af 3 dygtige medarbejdere: en advokat, en advokatsekretær og en juridisk sagsbehandler. Vi dækker et bredt fagområde og arbejder blandt andet med testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagt, køb og salg af fast ejendom, rådgivning og skøder, lejeret, ekspropriation, dødsbobehandling og meget mere. Her er du sikker på at blive udfordret og få en varieret arbejdsdag!

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os finder du en arbejdsplads, hvor trivsel, faglig udvikling og gode arbejdsbetingelser er i højsædet. Vi tror på medindflydelse og sætter en ære i vores personlige og nærværende rådgivning. Du bliver en del af en virksomhed med høje ambitioner og en stærk kollegial ånd.

Vi tilbyder:

– Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
– Udvikling og uddannelse, der matcher dine kompetencer og karrieremål
– Attraktiv pensionsordning og sundhedssikring

Er du vores nye kollega?

Har du erfaring og lyst til at lære nyt, men har måske ikke en lang formel uddannelse? Så er vi meget interesserede i at høre fra dig!

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Liza Rosenberg

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning med CV til HR-ansvarlig Christina Lindegaard:

Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at modtage din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!