Webinarserie fra Landbrug & Fødevarer går i efteråret i dybden med en række topaktuelle emner
Oplægsholderne kommer bl.a. fra DLR Kredit, Danske Bank, Københavns Universitet, SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer.
En ny webinarserie på tre fra Landbrug & Fødevarer går i efteråret i dybden med en række topaktuelle emner inden for økonomi og ledelse i landbruget.
Dansk landbrug står lige nu over for én af de største og vigtigste kampe i erhvervets historie. Den grønne omstilling skal for alvor eksekveres, og der skal samtidig sorte tal på bundlinjen.
I en ny serie på tre webinarer sætter Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi og Virksomhedsledelse nu fokus på emner som økonomi, strategi, ledelse og ikke mindst kampen om jorden.
Til de 3 webinarer samles nogle af branchens skarpeste hjerner, som går i dybden med de forskellige emner med et mål om både at overraske, inspirere, provokere og forhåbentlig gøre deltagerne klogere. Og så er der selvfølgelig tid til spørgsmål, kommentarer og nye idéer undervejs.
Oplægsholderne kommer bl.a. fra DLR Kredit, Danske Bank, Københavns Universitet, SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer.
De 3 webinarer finder sted 4. oktober, 21. november og 19. december. Webinarerne bærer titlerne ”Kampen om markedet”, ”Kampen om at nå toppen” og ”Kampen om jorden vol. 2”. Deltagelse er gratis.
Tilmelding sker her: https://lf.dk/om-os/sektorer-og-sektioner/oekonomi-virksomhedsledelse/webinar/