Nu kan du få hestepas på mobilen
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere at vise hestepas.
Du behøver ikke længere have din hests fysiske pas med, hvis du flytter din hest indenfor landets grænser.
Fremover er det tilstrækkeligt at have oplysningerne på Fødevarestyrelsens app, ’CHR’, på samme måde som mange kender det fra sundheds- og kørekortet. Dog er der ikke tale om, at du får en elektronisk version af det fysiske pas, men blot at de centrale stamoplysninger nu ligger samlet på appen, så du kan vise dem frem i forbindelse med myndighedernes kontrol. CHR-appen kan du hente i App Store og Google Play. Har du ikke CHR-appen, kan du hente hestens stamoplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside: chr.fvst.dk.