Temadag om unges etablering i landbruget og gartneriet
Temadag for unges etablering i landbruget og gartneriet, med fokus på finansielle og strategiske aspekter samt de bløde værdier i et generationsskifte.
I mandags var vi til temadag for unge landbrugere og gartnere på Bygholm Landbrugsskole, arrangeret af Landbrugsstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, LandboUngdom, Dansk Gartneri, Finans Danmark, Danske Landbrugsskoler og Tænketanken Frej.
Dagen havde altovervejende to sider af etableringen som ung i fokus – dem vi som oftest kan sætte to streger under og dem vi sjældent kan. Dagen havde nemlig fokus på de finansielle og strategiske aspekter, samt de lidt mere bløde værdier i et generationsskifte.
Vi blev gjort meget klogere på hvordan man som ung gør sig attraktiv for de finansielle parter, hvilke muligheder der er for EU-tilskud og statslig finansiering samt hvilke etablerings- og ejerformer vi ser ind i, i fremtiden.
Derudover blev vi gjort klogere på hvordan netværk og sparring med bl.a. erfagrupper, skaber værdi for fremtidens landmænd og gartnere, samt hvordan brugen af kvalificeret rådgivning hjælper dig bedst muligt igennem et succesfuldt generationsskifte.
“Rådgivning og sparring virker som børnebanderne på bownlingbanen – de skal holde dig som ung og nyetableret på banen, og undgå at du ryger af banen undervejs, i såvel din etablering som i dit fremtidige virke som virksomhedsejer “
Dagen igennem fortalte fire nyetablerede landbrugere og gartnere om deres vej til at blive selvstændig, og givet indblik og erfaringer videre til de mange håbefulde unge der selv står foran et generationsskifte eller ønsker at etablere sig i fremtiden.
Står du foran et generationsskifte eller ønsker du at etablere dig i fremtiden? Hos Østdansk Landboforening er vi klar til at give dig den rådgivning, sparring og udfordring, der skal til for at du får en succesfuld etablering som virksomhedsejer.
Kontakt os på tlf. 5679 1900 eller mail@ostdansk.dk